Sikkerheds-bekymringer har fået Anthropic til at banke bremserne i bund og sætte al træning af selskabets næste generations frontier-model på pause i en måned.
Samtidig er fire af selskabet AI-agenter trængt ind i eksterne it-systemer i forbindelse med test.
Sådan lyder det i Anthropics store børsprospekt, som selskabet præsenterede mandag. Prospektet indeholder detaljerede oplysninger om forretningen og den udvikling, udfordringer og potentiale, som mulige investorer kan læse op mod Anthropics kommende børsnotering.
Af dokumentet fremgår det, at Anthropic har udskudt udviklingen af en nye frontier-model for at få tid til at få de nødvendige sikkerheds-anordninger, de såkaldte safe guards, på plads.
Anthropic er for tiden med i et intenst udviklings-ræs med de øvrige store AI-udviklere som Microsoft og OpenAI og Google.
Selskabet peger da også på, at udskydelsen af den kommende AI-model kan ramme omsætningen og gøre, at selskabet får baghjul af konkurrenterne.
Det hører dog med til billedet, at også OpenAI tidligere på året udskød træning af en af sine frontier-modeller på grund af sikkerheds-bekymringer.
Anthropic bruger iøvrigt hele 94 sider af prospektet på i alt 335 sider på at beskrive de risiko-faktorer, der kan ramme selskabet og dets udvikling.