”Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at blive bortført af rumvæsener.”
Sådan lyder det fra den amerikanske astrofysiker og videnskabelige formidler Neil deGrasse Tyson, der har begået en ny bog om det altid populære emne udenjordiske væsener.
Og det er blevet til en ganske underholdende bog, der samtidig er gennemsyret af videnskabelig tænkning, og som allerede er blevet en bestseller.
”Take Me to Your Leader: Perspectives on Your First Alien Encounter” bygger nemlig på Neil deGrasse Tysons livslange fascination, spekulation og indsamling af videnskabelige data om muligheden for, at rumvæsener besøger Jorden.
Som videnskabsmand understreger Tyson dog også, at hans ønske om at blive bortført udelukkende er baseret på hans kosmiske nysgerrighed og ikke et ønske om at undslippe vores jordiske civilisation.
Med afsæt i historie, litteratur, populærkultur og film bruger han fysikkens universelle love til at argumentere for, hvordan aliens kunne se ud.
Men han kigger også på, hvordan disse rumvæsener kunne finde på at opføre sig, hvordan de kunne rejse gennem universet for at nå frem til os, og hvad de mon ville tænke om os ved ankomsten.
Her konstaterer han f.eks., at det måske ikke er så realistisk, at rumvæsener vil bede om at møde hverken Trump eller paven.
For hvis man har betragtet Jorden udefra rummet i årevis, er det måske mere sandsynligt, at de rejsende fra stjernerne ønsker at mødes med Taylor Swift eller Walt Disney.
En anden af bogens mange pointer er, at vi måske begår en fejl, når vi ofte forestiller os, at udenjordiske væsener er mere eller mindre menneskelige.
Her på Jorden deler vi eksempelvis ifølge forfatteren cirka 25 procent gener med bananer. Vores fælles forfædre med bananen levede for cirka 1,5 milliarder år siden, hvorefter vi udviklede os i hver vores retning. Et tidspunkt i evolutionen, Tyson kalder ”the banana split”. Tøhø.
Men hvis væsener fra fremmede civilisationer nu slet ikke deler gener med os, bør vi ifølge Tyson måske forvente, at de er mindst lige så forskellige fra os, som en banan adskiller sig fra et nutidigt menneske.
Take Me to Your Leader er også en kulturel analyse af, hvorfor vi er så fascinerede af fænomenet aliens.
Neil deGrasse Tyson gennemgår både typiske forestillinger om rumvæsener og viser, hvordan tegninger lavet af fortidsmennesker bliver brugt som bevis på, at menneskehedens historie har været påvirket af avancerede væsener.
Når nu huletegninger viser figurer med underlige kroppe og mægtige kræfter, så må det jo næsten være tegninger af aliens.
Medmindre de selvfølgelig er lavet af børn i en forhistorisk børnehave eller af voksne, der har indtaget svampe.
Eller hvad med folk, der forvandlede naturens kræfter til guder, eller måske endda bare folk, der var kreative og fortalte fantastiske historier?
Og hvad med pyramiderne? Hvis vi ikke kan bevise det modsatte, så må de jo næsten være bygget af rumvæsener.
Selv en knivskarp astrofysiker kan dog også begå fejl, for Neil deGrasse Tyson får i bogen kaldt den schweiziske forfatter Erich von Däniken for dansker, da han gennemgår en populær konspirationsteori om rumvæseners indflydelse på menneskets udvikling.
Men den fejl kan man nu godt leve med, for Take Me to Your Leader har generelt styr på både videnskaben, humoren og det kritiske blik.
Og blandingen af viden og tør humor er altså en vellykket kombination, især hvis man selv fra tid til anden har tænkt på, om vi mon er alene i universet.