Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Lige siden ChatGPT brød lydmuren i 2022, har jeg været ude og prædike om at bryde ud. Om at gøre noget, du aldrig har kunnet før, og om at se dit eget arbejde fra en helt anden vinkel.
Det var foredrag, der byggede på det, vi pludselig stod overfor. Nye muligheder, nye udgangspunkter og nye måder at udtrykke sig på.
Det har været en fest at stå med. Men hånden på hjertet var det indtil for nylig egentlig mest nogle flotte ord, der ikke rigtig flyttede noget, når hverdagen og skærmen meldte sig igen.
For ja, den tunge matematiker kunne pludselig skrive som Hemingway, den tekstlærde journalist kunne lave pæne udregninger, og folk, der aldrig havde rørt en kodelinje, kunne kode derudaf.
Men resultaterne blev tit derefter. ’Skomager, bliv ved din læst’.
Og alligevel lå der en stor sandhed gemt i det hele.
Vi kunne faktisk bryde ud og kigge på verden fra den anden side.
Du kunne lave et billede, der endte i din rapport, eller bygge en lille tjeneste, der hjalp dig et stykke af vejen. Ikke perfekt, men nok til at rykke en smule på din egen opfattelse.
Mætheden, der sneg sig ind
Som med alt nyt tog udviklingen så fart, og den har haft voldsomt travlt de sidste par måneder.
For mens jeg kørte med nogenlunde samme fokus gennem hele 2023, 2024 og 2025, kunne jeg mærke en mæthed snige sig ind. Jo, jeg kunne lave alt muligt sjovt med AI, men det blev ikke bedre.
Og det hjalp mig ærligt talt ikke med at gøre mit eget arbejde bedre kun hurtigere til tider.
Det har ændret sig nu. Med agenterne for alvor på banen, i form af mere brugervenlige og nede-på-jorden tjenester som Claude Code og ChatGPT Codex, kan man pludselig bygge ting, der rent faktisk gør en forskel i arbejdet.
Hjernen, der drømmer om natten
Jeg tager som altid udgangspunkt i mit eget lille navlehul. Her har jeg bygget en virksomhed på det, vi egentlig blev lovet fra starten. AI, der kan tage en del af arbejdet, ikke bare underholde.
En af de første ting, vi lavede, var virksomhedens egen hjerne. En "second brain", som AI'en selv godt kan lide at kalde den.
Den holder styr på vores DNA, vores designsprog, vores kunder, opgaver og skills, på tværs af alle medarbejdere.
Den drømmer endda om natten, så den hele tiden er opdateret på, hvad der er sket i løbet af dagen.
Det hjælper mig gevaldigt med noget, jeg aldrig har prøvet før. At koble en ekstra hjerne på sit arbejde lyder lidt som science fiction, eller i hvert fald som noget, der havde krævet år at kode.
Vi byggede den på en dag, og den gør underværker.
Tilbud man ikke kan sige nej til
Den seneste måned har vi forsøgt at bryde endnu længere ud af arbejdssiloen. Blandt andet ved at lave interaktive tilbud og slides til vores workshops og kurser.
Tilbuddene kan sendes som en HTML-fil eller som et helt almindeligt link.
Kunden møder sliders, knapper og felter, de selv kan trække og trykke på, så de kan målrette både indhold og pris til netop deres situation.
Det gør tilbuddet skræddersyet på en måde, der tidligere kunne koste mange timer. I dag klarer kodning og AI det for mig.
Selve indholdet i kurserne og workshoppene er blevet lige så skræddersyet til den enkelte. Før krævede det en brækket nakke over computeren i dagevis.
I dag kan vi levere noget, der føles nært for virksomheden og brugbart i deres konkrete hverdag.
Man skal ikke bryste sig af hurtigt arbejde, kun af godt arbejde. Men det er omvendt også tosset at arbejde meget, når man lige så godt kan arbejde godt og smart.
Der er efterhånden mange af den slags eksempler. Vi rammer kunder, vi ikke kunne ramme før, og vi leverer en kvalitet, der tidligere krævede langt mere.
Stå stille, og bliv kørt over
Og her er vi ved den del, der er vigtigere end alle mine små eksempler tilsammen. For hastigheden er ikke bare en sjov detalje ved det hele. Den er selve pointen.
Tingene flytter sig så hurtigt nu, at den farligste position, du kan indtage, er at stå stille og vente på, at det lægger sig. Det gør det ikke.
Der kommer ingen rolig, færdig version, hvor du kan nå at lære ét værktøj og så holde fri. Venter du på, at støvet lægger sig, bliver du løbet over ende af dem, der prøvede sig frem imens.
Men det handler ikke kun om frygt og forsvar. For mig er der noget vigtigere på spil, og det er arbejdsglæden.
Når jeg kaster mig over noget, jeg aldrig har lavet før, mærker jeg en energi, som rutineopgaverne for længst har tygget ud af mig.
Det at bygge den anden hjerne, eller et tilbud man kan trække i, gør faktisk arbejdet sjovere at møde om morgenen. Og det siger ikke så lidt, for jeg har altid kunnet bryste mig af, at mit eget arbejde har oftest været lystbetonet.
Så den vigtigste evne lige nu er ikke at mestre Claude Code eller et bestemt program. Det værktøj, du lærer i dag, ser alligevel anderledes ud om tre måneder.
Den vigtigste evne er at blive ved med at være nysgerrig og turde kaste sig ud i det, du ikke kender endnu. Forandring er ikke noget, der går over. Det er blevet selve arbejdet.
Så hvad kræver det egentlig af dig, hvis du vil det samme? Ikke så meget andet end en åbenhed over for det ukendte. Det, du ikke vidste, du kunne, og det, du ikke vidste, du havde brug for.
Og så er "bryd ud" pludselig ikke længere en floskel fra et foredrag. Det er bare det, jeg laver om mandagen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
