Staten vil ikke betale million-erstatning til TDC: Anker dom til Højesteret

Staten vil ikke betale 80 millioner kroner i erstatning til TDC for at have tvunget selskabet til at opsige Huawei.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Den danske stat vil ikke betale 80 millioner kroner i erstatning til TDC for at have tvunget selskabet til at opsige sin daværende aftale med kinesiske Huawei.

Staten repræsenteret ved Styrelsen for Samfundssikkerhed blev ellers dømt til betale beløbet til TDC af Østre Landsret for tre uger siden.

Nu anker Styrelsen for Samfundssikkerhed dommen til Danmarks højeste retsinstans, Højesteret.

Styrelsen er utilfreds med, at Østre Landsret afgjorde, at der var tale om ekspropriation, da det daværende Center for Cybersikkerhed i 2023 forbød TDC Net at anvende udstyr fra Huawei i selskabets DWDM-netværk.

Forbuddet var i sig selv lovligt, fastlog Østre Landsret, men så indgribende, at der var tale om ekspropriation, som udløser erstatning.

TDC havde krævet 195 millioner kroner i erstatning, men måtte af forskellige årsager nøjes med 80 millioner kroner.

Og det mener Styrelsen for Samfundssikkerhed ikke er rimeligt.

"Efter at have nærlæst dommen og dens præmisser sammen med kammeradvokaten, ønsker vi at få spørgsmålet om ekspropriation prøvet ved Højesteret,” meddeler direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, Laila Reenberg.

Forbud
Sagen tog sin begyndelse, da det daværende Center for Cybersikkerhed 21. marts 2023 forbød TDC Net at bruge Huawei-udstyr DWDM-netværket.

Netværket fungerer som en form for motorvej for telefoni og dataoverførsel og udgør en central del af den kritiske teleinfrastruktur i Danmark.

TDC Net havde her ellers anvendt Huawei som leverandør til netværket siden 2011 og indgik i 2020 en ny aftale, der blandt andet omfattede et nyt managementsystem og nye terminalplatforme.

Center for Cybersikkerhed vurderede imidlertid, at det kinesiske udstyr udgjorde en væsentlig trusse mod statens sikkerhed.

Det skete med blandt andet henvisning til Huaweis tilknytning til Kina, kinesisk efterretningslovgivning og manglende overholdelse af aftalte sikkerhedstest.

For TDC har det været væsentligt, at Center for Cybersikkerhed først fik mulighed for at skride ind med forbud med den nye telesikkerheds-lov, der trådte i 1. juli 2021 - altså lang tid efter, at TDC havde indgået aftale med Huawei.

Center for Cybersikkerhed gav TDC Net frem til l 2027 til at skille sig af med Huawei-udstyret og har sat en total udskiftning af netværket i gang, hvor amerikanske Ciena er den nye primære leverandør.

Landsretten gav staten medhold i, at telesikkerhedslovens § 3 gav CFCS hjemmel til at nedlægge Huawei-forbuddet, og at afgørelsen byggede på en samlet sikkerhedsfaglig vurdering ud fra saglige kriterier.

TDC Net fik dermed ikke medhold i, at myndigheden havde handlet ulovligt og pådraget sig ansvar efter de almindelige erstatningsregler.

Til gengæld fandt retten, at indgrebet var så indgribende, at det udgjorde ekspropriation.

Landsretten lagde blandt andet vægt på, at TDC Net siden 2011 i god tro havde bygget et omfattende netværk op omkring Huawei-udstyret, og at forbuddet i praksis tvang selskabet til at skifte det hele ud. Indgrebet var konkret rettet mod TDC Net og gik dermed ud over almindelig regulering.

Efter grundloven og telesikkerhedsloven skal der ydes fuldstændig erstatning ved ekspropriation.

Men fordi TDC Nets opgørelse af tabet var forbundet med væsentlig usikkerhed, blandt andet krævede selskabet erstatning for den løn, der gik til de medarbejdere, der har været med til at udskifte Huawei, samt skøn om fremrykkede investeringer og sparede fremtidige omkostninger, endte erstatningen på 80 millioner kroner - altså langt under halvdelen af, hvad TDC gik efter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory