Ny konkurrence-klage over KMD

Software-virksomheden Tabulex opfordrer Konkurrencestyrelsen til at skride ind over for KMD's adfærd på det kommunale it-marked. Direktøren for Tabulex mener, at KMD med en ublu prissætning forsøger at presse den mindre konkurrent ud.

Jyllinge-firmaet Tabulex har bedt Konkurrencestyrelsen om at undersøge it-giganten KMD's adfærd på det kommunale marked for software til skoler.

- Vi er fra flere kommuner blevet gjort opmærksom på, at KMD pludselig har hævet prisen voldsomt for at modtage data fra Tabulex-systemer i KMD-systemer, siger administrerende direktør Lars Fredsted, Tabulex.

Det fik fredag Lars Fredsted til at sende et brev til Konkurrencestyrelsen med en opfordring om at undersøge, om der er grundlag for at skride ind over for KMD.

Tabulex leverer software-løsninger til skoler og er blandt andet på markedet med en løsning til administration af lærernes arbejdstid og indberetning af løn.

Løsningen benyttes af en række kommuner og konkurrerer blandt andet med et produkt fra KMD.

Presses ud

Ifølge Lars Fredsted har KMD nu hævet den samlede pris for at benytte en ekstern snitflade, der er nødvendig for at sende data fra Tabulex-systemet til KMD's lønsystem.

- Hvor det tidligere kostede et mindre årligt gebyr på cirka 3.500 kroner har vi fra flere kommuner hørt, at KMD nu endvidere kræver en helt grotesk høj pris på en krone per indbygger om året for at kommunerne kan benytte den nødvendige snitflade, siger Lars Fredsted.

Det betyder ifølge Lars Fredsted, at det i forhold til de tidligere priser nu vil koste en kommune som eksempelvis Middelfart 1.000 procent mere at benytte den nødvendige snitflade, hvis kommunen vælger Tabulex.

"Formålet kan ene og alene være at øge kommunernes omkostninger ved at skifte til og bruge Tabulex-systemer (?) idet en tilsvarende driftsafgift ikke afkræves de kommuner, som benytter systemer fra KMD," skriver Lars Fredsted i brevet til Konkurrencestyrelsen.

Computerworld bringer senere mandag KMD's kommentar til kritikken.

Flere klagepunkter

Udover den pludselige prisstigning på benyttelse af KMD's snitflade, fremfører Lars Fredsted endnu et kritikpunkt.

I brevet til Konkurrencestyrelsen hævder han, at KMD på skoleområdet i øjeblikket giver kommuner det indtryk, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen ikke kan opsige kontrakter før 1. januar 2007 på trods af almindelige opsigelsesfrister på seks måneder.

Det kritikpunkt afvises umiddelbart af KMD, der oplyser, at selskabet overholder de aftalte opsigelsesfrister.

Tabulex har tidligere meldt KMD til Konkurrencestyrelsen. For cirka et år siden rettede virksomheden henvendelse til styrelsen i forbindelse med sammenlægningen af fem bornholmske kommuner.

Her mente Tabulex, at KMD under fusionen forsøgte at tvinge skolerne til at droppe Tabulex til fordel for KMD.

Lars Fredsted frygter, at KMD nu forsøger noget tilsvarende i andre af landets kommuner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S