KMD fastholder kritiseret prismodel

Klager fra en række kommuner får tilsyneladende ingen konsekvenser for KMD's prispolitik. De mange kommuner har klaget over KMD's priser for konvertering af data i forbindelse med kommunalreformen.

KMD fastholder efter drøftelser i bestyrelsen angiveligt en kritiseret prismodel for konvertering af data i forbindelse med sammenlægning af kommuner.

Specielt de mindre kommuner har kritiseret prismodellen for, at den favoriserer de større kommuner, der typisk slipper billigere per indbygger end de mindre kommuner.

Prismodellen har tidligere fået borgmester i Hedensted Kommune, Jørn Juhl Nielsen, til at klage til KMD's bestyrelse. Ifølge DR Kanal 94 står i alt 40 kommuner bag klagen over KMD's prismodel.

De mange kommuner har fået støtte i deres klager af foreningen Det Skæve Danmark.

Foreningens formand, borgmester Flemming Eskildsen, har således opfordret KMD til at "sætte sig ind i de klart uhensigtsmæssige resultater af prissætningen for konvertering og efterfølgende indgå særaftaler med de hårdest ramte kommuner."

Kritikken af prismodellen blev ifølge Computerworlds oplysninger diskuteret på et møde mellem medlemmerne af KMD's bestyrelse fredag i sidste uge.

Angiveligt har de mange protester ikke rykket ved KMD's opfattelse af, at de nuværende priser afspejler de reelle udgifter for konverteringer af data, og at udgifterne blandt andet afhænger af kommunernes størrelse.

Det får dog ikke borgmester i Hedensted Kommune, Jørn Juhl Nielsen, til at opgive kampen.

- Næste skridt bliver at undersøge, om vi kan få en eller anden form for kompensation til de kommuner, der kommer af med uforholdsmæssigt mange penge, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen til DR Kanal 94.

Computerworld har siden fredag forsøgt at få KMD til at kommentere, om drøftelserne i bestyrelsen på baggrund af klagerne får selskabet til at ændre prismodellen. KMD har endnu ikke ønsket at udtale sig.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S