Columbus stormer frem i Norge - men på det danske marked er historien en helt anden

Columbus øger omsætningen med to procent i andet kvartal. Fremgangen kommer blandt andet fra Norge og en kraftigt voksende AI-forretning, mens omsætningen i Danmark falder.

Artikel top billede

(Foto: Columbus/PR: Kasper Palsgaard Olsen)

Omsætningen er igen stigende hos danske Columbus, efter at selskabet gik tilbage i det foregående kvartal.

Salget er i det seneste kvartal således vokset to procent til 420 millioner kroner, mens den i samme kvartal året før lød på 410 millioner kroner.

Indtjenignen samtidig er vokset minimalt fra 16,3 millioner kroner til 16,7 millioner kroner.

“Andet kvartal bekræfter, at den positive udvikling, som vi oplevede mod slutningen af første kvartal, er fortsat. Selvom markedet fortsat er ujævnt på tværs af brancher og geografiske områder, ser vi opmuntrende tegn på, at kundeaktiviteten gradvist er ved at tage til,” skriver Columbus administrerende direktør Søren Krogh Knudsen i regnskabet.

Danmark går tilbage

Der lader dog til at være knap så meget opmuntring at spore, hvis man udelukkende fokuserer på den danske del af forretningen. Her er Columbus’ omsætning sammenlignet med samme kvartal i fjor gået tilbage med knap 8 procent fra 114 millioner kroner til 105 millioner kroner.

Koncernens fremgang ser især ud til at være drevet af den norske del af forretningen, som er gået frem med godt 41 procent fra 56,2 millioner kroner i andet kvartal 2025 til 79,5 millioner kroner i andet kvartal i indeværende år.

Samme tendens var synlig i det foregående kvartal, hvor den norske forretning voksede med 26 procent.

Columbus har desuden oplevet stor omsætningsfremgang inden for forretningsområdet Data og AI, der er vokset med 40 procent til knap 31 millioner kroner i kvartalet.

Dynamics 365 er dog fortsat det største forretningsområde med en omsætning på 236 millioner kroner, og her voksede omsætningen med beskedne én procent.

Columbus oplyser desuden, at selskabet i øjeblikket er i gang med at ”tilpasse organisationen”, hvilket har betydet, at det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i andet kvartal er faldet til 1.422 mod 1.492 i samme kvartal året før.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S