Morgen-briefing: Apple skal fyre i disse teams / Humacs krise breder sig / Hacker driller vigtig spil-lancering / DTU vil lancere flere startups

Apple skal fyre i disse teams. Humacs krise breder sig. Hacker driller vigtig spil-lancering. DTU vil lancere flere startups.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til mandagens morgen-briefing fra Computerworld.

Det er Anders Bruun, som har fornøjelsen og glæden af at servere ugens første tidlige nyheds-complet til indtagelse sammen med dagens tidligste kop kaffe.

Første ret handler om de seneste fyringer i branchen.

Apple barberer i Siri-staben

Hos Apple er man nemlig i færd med at skære ned i antallet af ansatte, der arbejder med udviklingen af selskabets digitale assistent, Siri, og med virtual reality-headset-produktet Vision Pro.

Dertil reduceres medarbejderstaben inden for Intelligent Systems Experiences, der udvikler AI-værktøjer til iPhone og iPad.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed 200 ansatte skal forlade Apple - 100 personer i hver af de to ovenfor nævnte afdelinger.

Fyringerne i Siri-afdelingen hænger sammen med en kommende AI-version bygget på en ny arkitektur, som kræver andre kompetencer. Dertil er lanceringen af Siris AI-funktionaliteter blevet forsinket ad flere omgange.

Humacs krise breder sig

Endnu en skidt nyhed for Apple: Det er ikke blot i Danmark, at Apple-forhandleren Humac har problemer.

De økonomiske problemer har bredt sig som en steppebrand gennem den italienske Apple-forhandler og Humac-ejer C&C.

I april gik koncernens moderselskab i rekonstruktion i Italien, og i sidste uge gjorde det danske datterselskab, C&C Denmark, det samme herhjemme.

Nu viser det sig, at koncernens svenske selskab også er midt i en rekonstruktion. Det bekræfter C&C over for Børsen, efter at forløbet er blevet beskrevet i flere lokale medier.

Hacker driller vigtig spil-lancering

En anonym hacker fortsætter med at lække nye optagelser fra et af de mest ventede computerspil nogensinde, »Grand Theft Auto VI« (GTA VI).

Dermed bliver de hemmeligholdte informationer fra spillet ved med at nå offentligheden. Det giver den stort anlagte lancering i efteråret et skud for boven, skriver mediet Axios.

Den anonyme hacker arbejder under navnet LEEK. Fra vedkommende er der nu kommet mindst seks klip, som tilsyneladende allesammen viser sekvenser fra GTA VI.

Økonomisk er der ikke tale om pebernødder for firmaet bag spillet, Take-Two Interactive.

Det seneste spil, GTA V, er solgt i 190 millioner eksemplarer, og Take-Two Interactive tjente mere end seks milliarder kroner på bare de tre første dage efter lanceringen i 2013.

DTU vil lancere flere startups

Der skal startes endnu flere virksomheder fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

200 nye startups skal der udspringe fra DTU hvert år. Hver tiende af dem skal kunne skaleres.

Sådan lyder et nyt mål fra universitetets rektor, Anders Bjarklev.

Ifølge Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab på DTU, hænger det tæt sammen med universitetets opgave at få innovation og viden ud at leve i erhvervslivet.

“Vi ser det som en del af vores mission på DTU, at være til gavn for samfundet. Og vi mener jo, at vi er mest til gavn for samfundet, hvis noget af den forskning, vi laver, kommer ud og hjælper ude i samfundet,” siger hun til Børsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S