I marts foreslog jeg at ødelægge ejendomsvurderingssystemet og strø salt over jorden, hvor projektet blev undfanget. En slags folkegave for din, min og Danmarks skyld.
Nu er skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) ude med en lidt mindre drastisk plan.
Han vil undersøge, om ikke boligejere kan få en uvildig second opinion fra eksempelvis en ejendomsmægler.
Rosen må vente, til vi borgere reelt oplever forbedringen. Men viljen til at udfordre systemet fortjener et anerkendende nik.
For det handler om tillid. Den forsvinder, når borgeren hverken kan forstå og få forklaret grundlaget for sin skat eller få fejl anerkendt og rettet.
Ironisk nok er en af de største kapaciteter på området dansk. Professor Bent Flyvbjerg kalder det 'escalation of commitment.' Der hvor vi investerer videre, fordi vi allerede har investeret så meget, selv når nye oplysninger taler imod.
Det er en advarsel til alle, der bygger systemer, som alt for ofte bliver for nødvendige til at kunne opgives.
På cloudområdet taler vi om exitklausuler.
Samme disciplin bør kræves af de kritiske samfundssystemer - især fordi mange drømmer om besparelserne, som der potentielt ligger i at lade AI være mellemmanden mellem ukonkret lovgivning og den ubønhørligt konkrete verden.
Jeg er med på at perspektiverne er virkeligt spændende. Jeg er også teknologioptimist.
Men min tiltro til vores evne til at stoppe op og lære er meget mere begrænset.
Der er ejendomsvurderingen den perfekte storm, hvor transparens, retssikkerhed, tillid og troværdighed i årevis blevet ofret, mens systemet har fået lap efter lap.
Derfor har vi endnu en gang skabt et monster med åbne øjne.
Så ros til Jakob Engel-Schmidt for at gøre noget. Men skal vi ikke gå endnu længere?
Først og fremmest skal borgerne altid have adgang til en fagperson med mandat til at korrigere systemets resultat.
I dag er den slags pakket væk i effektiviseringens hellige navn, med begrundelser som at systemet kun skyder 20 procent ved siden af.
Men det er jo bare den basale hygiejnefaktor. Den virkelige skurk gemmer sig som altid i detaljen.
For hvis ikke vi stopper med at digitaliserer kompliceret lovgivning uden den nødvendige politiske vilje til at forenkle reglerne, så er dette kun begyndelsen. Især efterhånden som vi tager AI i brug.
Politikerne må indse, at man ikke kan bestille millimeterretfærdighed gennem stadig flere regler og undtagelser og forvente, at it-leverandører får virkeligheden til at passe med et par tusind ekstra linjer kode der tager højde for en nordvendt carport eller 1.227,8 meter til nærmeste supermarked.
