Ny sårbarhed i Ciscos router-software

Et sikkerhedshul i Ciscos Internet Operating System, som bruges i selskabets routere og switche, kan udnyttes til at lamme netværket. Det kræver dog, at softwaren er i en speciel konfiguration.

Netværksgiganten Cisco må endnu en gang advare om et sikkerhedshul i selskabets Internet Operating System, IOS, som findes i Ciscos routere og switche.

Sikkerhedshullet kan udnyttes til at få udstyret til at genstarte eller i visse tilfælde tillade afvikling af ondsindet programkode.

Det vil også kunne udnyttes til at lægge systemet ned ved at tvinge systemet til hele tiden at genstarte.

Sikkerhedshullet findes i nyere versioner af softwaren, men kun bestemte opsætninger er sårbare.

Systemet er ifølge Cisco kun sårbart, hvis proxy-fuktioner for godkendelse i forbindelse med Telnet og FTP er slået til.

Cisco har frigivet en opdateret version af softwaren, som ikke er sårbar.

Under beskydning

Sikkerheden i Ciscos IOS har fået mere opmærksomhed, efter dele af kildekoden til softwaren blev stjålet i 2004.

Samtidig findes softwaren i udstyr, der udgør en kritisk del af internettets infrastruktur.

Cisco kom i strid modvind blandt flere sikkerhedseksperter i juli, da selskabet angiveligt spillede en aktiv rolle i at forsøge få stoppet sikkerhedseksperten Michael Lynn i at fortælle om et sikkerhedshul i IOS.

Michael Lynn sagde derfor sit job op hos firmaet Internet Security Systems for at kunne holde den præsentation, som hans arbejdsgiver i sidste øjeblik havde valgt at aflyse.

Dramatikken omkring oplægget på sikkerhedskonferencen Black Hat i Las Vegas fik mange af deltagerne til at hylde Michael Lynn som en helt, mens Cisco og ISS fik adskillige ord med på vejen, da de forsøgte at sagsøge Michael Lynn. Sagen endte med et forlig.

Relevante link

Cisco om sårbarheden

Computerworld Sikkerhed om sårbarheden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere