Her er Apples helt nye Mac-computere: Kan køre tunge AI-opgaver på dit hjemmekontor - uden at brænde tokens af

Apple er klar med nye desktop-computere, som er så stærke, at de kan køre tunge AI-opgaver lokalt - helt uden at brænde tokens af.

Artikel top billede

(Foto: Apple)

Apple er klar med nye desktop-computere, der som noget helt nyt bliver så kraftige og muskelstærke, at de kan køre selv tunge AI-opgaver lokalt på dit kontor.

Det betyder, at brugerne vil kunne eksempelvis skrive AI-genereret kode eller udføre andre tunge og AI-krævende opgaver lokalt på computerne uden at skulle brænde tokens af, som det ellers er tilfældet, hvis man skal bruge AI til tungere opgaver.

Det skyldes, at AI fra Microsoft, Google, Anthropic og de øvrige drives i leverandørernes datacentre, som de tager betaling for at give adgang til.

De to nye Mac-computere er opgraderede versioner af Mac Mini og Mac Studio.

Reuters skriver, at Apple med dem ikke mindst har erhvervslivet i kikkerten.

Det er ellers et område, som Microsoft dominerer tungt. Apple sidder ifølge IDC på blot omkring 4,6 procent af markedet for stationære computere til erhvervslivet, mens Microsoft med Windows sidder på 91,3 procent.

Nyeste M-serie

De opdaterede desktop-computere er baseret på Apples nyeste M-serie processorer. Ydeevnen er markant højere end tidligere og er altså særligt udviklet med henblik på at kunne køre krævende AI-opgaver, tung grafik og lignende.

Den nye Mac mini kommer i versioner med henholdsvis M6 og M5 Pro. Apple beskriver modellen som selskabets mest alsidige Mac og retter den mod alt fra studerende og mindre virksomheder til udviklere og kreative brugere.

Ifølge Apple leverer M6-versionen op til fire gange hurtigere AI-performance, op til dobbelt så hurtig grafik og 40 procent højere CPU-ydeevne sammenlignet med tidligere generationer.

Den nye Mac Studio med M5 Max eller den nye M5 Ultra-chip er henvendt til de tunge professionelle brugere.

Topmodellen kan konfigureres med op til 512 GB fælles hukommelse og er målrettet blandt andet AI-udviklere, softwareudviklere, videoproducenter og VFX-specialister. Det er disse maskiner, som ifølge Apple kan anvendes til lokal kørsel af selv meget store sprogmodeller.

Begge computeren udviklet med fokus på kunstig intelligens. Apple peger på nye GPU'er med såkaldte Neural Accelerators, opdaterede Neural Engines og integration med macOS 27 Golden Gate samt de nyeste Apple Intelligence-funktioner, herunder Siri AI.

Mac mini og Mac Studio kan købes fra i dag via Apples butikker, webshop og app.

Vi har endnu ikke danske priser, men i USA koster den billigste Mac mini med M6 knap 900 dollar, mens Mac Studio med M5 Max begynder ved 2.499 dollar. Billigste version af topmodellen med M5 Ultra koster ved 5.499 dollar.

Det svarer omregnet til priser i danske kroner fra omkring 6.000 kroner til op til næsten 40.000 kroner.

Lavt strømforbrug

Ifølge Reuters har Apple i flere år været i gang med at positionere sig på markedet for AI-pc'er. En af hovedmotorerne har været, at selskabet er meget optaget af at minimere strømforbruget.

Fokus på at begrænse strømforbruget førte blandt andet til, at Apple for nogle år siden fik kombineret de typiske to chip i en computer til henholdvis 'computing' og 'memory' i en samlet arkitektur, som Apple kaldte for 'unified memory.'

Det er denne arkitektur, som Nvidia og andre først fornylig er begyndt at kigge på, som er med til at give Mac-computerne muskler til at kunne køre AI lokalt.

"Mens Mac Studio i første omgang var rettet mod indholdsskabere, der redigerede video eller musik, har Apple over de seneste to år ubemærket indført eksotiske AI-funktioner — som for eksempel en tilpasset chip-til-chip-netværksteknologi kaldet RDMA over Thunderbolt," skriver Reuters.

Apple har således fornylig vist, at fire sammenkoblede Mac Studio-computere uden videre kan køre en AI-model med 1.000 millioner parametere.

"Den slags opgaver kræver normalt et datacenter, men stakken af Mac-computere kører på en enkelt stikkontakt," skriver Reuters.

Microsoft har kig på samme marked og er på trapperne med det, som topchef Satya Nadella tidligere har kaldt for en 'super-app' til Windows.

Microsoft har i den sammenhæng dog det problem, at Windows kører på et meget stort antal meget forskellige computere, og derfor er selskabet nødt til at anvende en anden tilgang, hvis AI for alvor skal kunne køre lokalt på Windows.

Vil du have lokal AI på dit skrivebord, har Computerworld tidligere skrevet om fremgangsmåden.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S