Morgen-briefing: Elon Musks mægtige Starship-raket er i kredsløb: Har 26 Starlink-satellitter med / Hver femte it-medarbejder ser AI som en trussel mod jobbet / Norsk it-koncern køber hovedparten af dansk Microsoft-partner

Morgen-briefing: Elon Musks mægtige Starship-raket er i kredsløb: Har 26 Starlink-satellitter med / Hver femte it-medarbejder ser AI som en trussel mod jobbet / Norsk it-koncern køber hovedparten af dansk Microsoft-partner

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God morgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing 29. september, som skydes i gang af Elon Musks og hans Starship-raket, som nu er nået i rummet med en nyttelast.

I dagens tidlige nyhedsoverblik kan du også læse om hvad danske it-folks syn er på AI som jobtrussel samt en række opkøb i it-Danmark.

Din morgenvært er nyhedsbestyrer Niels de Boissezon.

Elon Musks mægtige Starship-raket er i kredsløb: Har 26 Starlink-satellitter med

Elon Musks raketvirksomhed SpaceX skriver rumhistorie med sin store, genanvendelige Starship-raket, der for første gang kunne nå i kredsløb om Jorden, mens den samtidig afleverer sin første nyttelast i kredsløb i 269 kilometers højde.

Det fremgår af SpaceX’ egen missionsside og bekræftes af Reuters.

https://www.spacex.com/launches/starship-flight-14

Med sig havde Starship SpaceX’s nye V3-satellitter, som ifølge selskabet kan håndtere omkring ti gange så meget data som V2 Mini-generationen.

Missionen gik dog ikke helt efter planen. En motorfejl tvang SpaceX til at forkorte flyvningen fra planlagte ti timer til omkring tre, før Starship blev sendt ned mod Stillehavet i en kontrolleret afslutning.

Hver femte it-medarbejder ser AI som en trussel mod jobbet

AI-boomet skaber ikke kun begejstring blandt landets it-folk. Hver femte vurderer nu, at kunstig intelligens er en trussel mod deres jobsikkerhed.

Det viser en ny Megafon-undersøgelse for Jobindex blandt 10.024 danskere.

Samtidig er 35 procent af it-medarbejderne bekymrede for deres jobsikkerhed i nogen, høj eller meget høj grad, mens det er knap en fjerdedel, der slet ikke er bekymrede for deres jobudsigter.

Undersøgelsen peger også på et trivselsproblem. 15 procent af it-folkene svarer, at de har lav eller meget lav mental trivsel på arbejdet, mens 22 procent placerer sig midt imellem.

Af rapporten fremgår det samtidigt, at løn langt fra er det vigtigste for arbejdsglæden. I stedet peger 39 procent på, at det er work-life balance der er afgørende for arbejdsglæden, mens blot syv procent fremhæver lønnen.

Norsk it-koncern køber hovedparten af dansk Microsoft-partner

Den danske Microsoft-partner NAV-Vision får norsk hovedejer, efter it- og rådgivningskoncernen ECIT køber 60 procent af selskabet.

Det oplyser ECIT i en selskabsmeddelelse.

NAV-Vision blev stiftet i 2013 og har 23 ansatte fordelt på kontorer i Aalborg og Viborg. Selskabet omsatte senest for 41 millioner kroner og arbejder især med Microsoft Dynamics 365 Business Central og Power Platform.

“Opkøbet styrker vores Business Solutions-forretning i Danmark og udvider kapaciteten inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central og Power Platform,” siger Halvor Aspaas, direktør for ECITs Business Solutions-division.

NAV-Vision fortsætter som lokal virksomhed under eget navn, mens ECIT stiller større ressourcer og international kapacitet til rådighed.

ECIT har mere end 3.600 ansatte i 13 lande og har gennemført over 150 opkøb siden 2013.

Dansk spilfirma laver sit største opkøb til dato

Københavnske Trophy Games foretager sit største opkøb til dato og køber den franske spiludvikler Playrion af svenske Paradox Interactive.

Det oplyser Trophy Games i en selskabsmeddelelse.

Handelsprisen landeer på 2,25 millioner euro kontant, svarende til 16,8 millioner kroner, plus en earnout på ni procent af Playrions nettoomsætning de kommende tre år.

Playrion har omkring 30 ansatte i Paris og omsætter årligt for cirka 30 millioner kroner. Selskabet står blandt andet bag Airlines Manager og Airport Simulator: First Class.

“Vi har fulgt Playrion i fire år og kender både spillene og markedet godt. Med Airport Simulator ser vi mulighed for at bygge videre på et allerede bevist fundament og skabe en ny serie simulationsspil,” siger Trophy Games-stifter og direktør Søren Gleie.

Handlen ventes lukket 30. september.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

KMD A/S

Lead Business Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S