- Derfor kan kritiske PHP-sårbarheder tvinge virksomheder til at lukke deres systemer ned med det samme
- Conscia-chef afslører, hvad virksomheder skal undersøge, selv efter at sikkerhedshullet er lukket
- Hvorfor virksomheder risikerer at være ramt af PHP2Shell uden overhovedet at vide det
Conscia Danmarks leder af cyber risk og offensive security, Sofie Freja Christensen, har netop været i DR Byen i Ørestad ved København for at blive interviewet om konsekvenserne af det seneste døgns helt store it-samtaleemne, sikkerhedshullet i programmeringssproget PHP, da Computerworld får hul igennem til hendes telefon.
Så efter at have talt med DR-journalisterne om, hvordan man som almindelig dansker bør holde et særligt vågent øje med phishing-beskeder, mails og opkald i den kommende tid, sidder hun nu i sin bil og kan berette, hvad hun og kollegaerne har gjort for Conscia Danmarks kunder i løbet af et hektisk døgn.