Tidligere dansk Salesforce-boss Jacques Soelberg lander topstilling i Twoday
Jacques Soelberg, tidligere landechef i Salesforce i Danmark, tiltræder i topstilling i danske Twoday.
Han møder mandag morgen til sit nye job hos Twoday, hvor han får titel og ansvar som kommerciel direktør, CCO.
Jacques Soelberg byggede praktisk taget Salesforces danske forretning op fra sit køkkenbord hjemme i Greve, hvor han fra 2008 begyndte at ringe rundt til danske virksomhed for at spørge, om ikke de skulle høre nærmere om en dengang helt ny CRM-leverandør ved navn Salesforce.
14 år senere forlod han selskabet, der i Danmark da havde 250 medarbejdere.
I de seneste par år har han været CRO - 'chief revenue officer' - i det norske softwareselskab Pronom. Men nu er tiden altså inde til et nyt kapitel.
"Jeg har brugt de seneste to år på at bygge AI-understøttede omsætnings-løsninger og indføre AI i de kommercielle drift. Pronom har været et spændende kapitel. Nu begynder et nyt," skriver han på LinkedIn.
Twoday har under ledelse af direktør Christian Pedersen omkring 2.300 ansatte fordelt på Danmark, Finland, Norge, Sverige og Litauen.
Læs også om Jacques Soelberg: Han byggede Salesforce Danmark op fra sit køkken