Live: 10. november 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 10:10

I dag kl. 10:10

Google har fundet alvorlig sårbarhed i Chrome: Udsender nød-opdatering

Artikel billede

(Foto: AS Photography/Pexels)

Google har opdaget en alvorlig sårbarhed i Chrome, som skal patches omgående. Selskabet udsender nu derfor en nødpatch, som skal installeres straks.

Sårbarheden er zero day, hvilket jo betyder, at Google ikke tidligere har haft kendskab til den. Ifølge Google udnytter cyber-banditter allerede sårbarheden, som er under angreb.

Det er ottende gang siden nytår, at Google på denne måde udsender nødpatch for at hastelukke en hidtil ukendt zero day-sårbarhed, som er under angreb.

Google meddeler, at selskabet med vilje ikke vil fortælle særligt meget om angrebene mod sårbarheden, før 'størstedelen af brugerne har opdateret og rettet."

"Vi vil også tilbageholde oplysninger, hvis sårbarheden findes i tredje parts-biblioteker, som ikke er rettet," hedder det.

Du kan læse mere om sårbarheden hos Google her.

I dag kl. 09:57

Frankrig: Vores supermarkeder blev hacket af Iran

Det var iranske hackere, der stod bag det store angreb, der i oktober ramte kølesystemer i mere end 700 supermarkeder i Frankrig.

Sådan lyder det fra det franske udenrigsministerium, der konkluderer, at det var den iranske cyberenhed Shahid Kaveh, der stod bag angrebet. 

Shahid Kaveh er forbundet med den iranske revolutionsgarde, IRGC.

"Frankrig fordømmer med de stærkeste vendinger det uacceptable cyberangreb på fransk territorium udført af Iran," meddeler Frankrig i en udsendt meddelelse.

Angrebet fandt sted natten til 12. oktober. Hackerne ramte her kontrolenhederne til kølesystemerne og ændrede temperaturerne til høj varme. Mindt 15 kølesystemer blev så varme, at de brød i brand, mens fødevarer for mere anslået mere end 100 millioner kroner blev ødelagt.

I dag kl. 07:10

Netcompany skal udvikle systemer sammen med mægtige Thales

Netcompany vil fremover udvikle systemer sammen med den franske teknologi-koncern Thales, der har næsten 90.000 ansatte verden over og som er specialiseret i teknologi inden for cybersikkerhed, rumfart, forsvar og lignende.

De to selskaber har netop underskrevet et såkaldt 'memorandum of understanding' om et kommende samarbejde om at 'udvikle samarbejdsområder inden for cybersikkerhed, AI og forsvar' i Europa, som det hedder.

De to selskaber peger på, at de kan udnytte hinandens styrker i et spirende marked for europæiske løsninger, som er 'teknologisk avancerede, klar til AI og digitalt suveræne.'

Netcompany er lige nu i spil som mulig leverandør til ny milliard-ordre til det danske Forsvar, hvor selskabet er oppe imod de danske forsvars-specialister Terma og Systematic.

Det kan du læse mere om her: Tre danske it-virksomheder med i opløbet om milliard-ordre til Forsvaret: Palantir får den kolde skulder

Du kan læse mere om aftalen mellem Netcompany og Thales hos Netcompany her.

I dag kl. 06:58

Anthropic lancerer nye AI-modeller op mod børsnotering - billigere og bedre end forgængerne

Op mod sin børsnotering er Anthropic nu klar med to nye AI-modeller, Claude Fable 5.2 og Claude Mythos 5.2.

De lanceres i en tid, hvor det vælter ud med nye AI-modeller fra markedets storspillere og Anthropics hovedkonkurrenter som OpenAI, Alphabet, Google og Meta.

De kæmper alle med hinanden om førerpositionen i udviklingen - og det er især vigtigt for Anthropic lige nu, der gerne vil stå så attraktivt som muligt, når børsnoteringen løber af stablen inden for få uger.

Generelt er fokus for alle de nye AI-modeller lige nu vibe coding, AI-agenter og det, som de kalder 'reasoning' til udviklere og enterprise-kunder.

Ifølge Anthropic er de to nye modeller 30 procent hurtigere end deres forgængere. Og de er også billigere. En million input-tokens koster otte dollar. En million output-tokens 40 dollar.

Fable 5.2 er bygget til vibe coding og AI-agenter, mens Mythos 5.2 er bygget til blandt andet cybersikkerhed.

Anthropic lancerede i oktober også Claude Haiku 5.5.

I dag kl. 06:33

Aktionærer sagsøger Jensen Huang - spekulationer om hans mulige afløser i gang

Artikel billede

(Foto: DCAI)

En gruppe utilfredse aktionærer trækker Nvidia og selskabets topchef Jensen Huang i retten med beskyldninger om vildledning i forbindelse med hans forhold til elskerinden Alice Huang, som FBI mener er kinesisk spion.

Sagsøgerne bag massesøgsmålet - et såkaldt class action - er utilfredse med, at markedet ikke har fået at vide, at forholdet for mere end et år siden rejste formelle bekymringer i USA om, at det kunne være en risiko for den nationale sikkerhed - og dermed også kunne få konsekvenser for Nvidia forretning.

Præsident Trump blev således orienteret for et års tid siden.

Samtidig er spekulationerne om Jensen Huangs potentielle afløsere begyndt at svirre. 

Amerikanske medier nævner blandt andet nuværende CEO i AMD, Lisa Su, og CEO i Arm, Rene Haas, som personer, som headhuntere lige nu i al stilhed er i færd med at kontakte i det tilfælde, at affæren skulle koste Jensen Huang jobbet.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job