Nordea paniklukker efter netbank-kupforsøg

Nordea har lukket sin netbank og alle sine internettjenester i Sverige efter et storstilet forsøg på at lokke oplysninger ud af kunderne via e-mail, også kaldet phishing.

En e-mail, som mandag aften blev sendt ud til et stort antal svenskere, har fået Nordea til at lukke sin netbank og alle internettjenester i Sverige.

Det skriver IDG i Sverige.

I e-mailen opfordres modtageren til at gå ind på hjemmesiden nordea-se.net eller nordea-bank.net og her skrive sine personoplysninger, som skal flyttes til en "sikker server".

Denne form for svindel kendes også som phishing.

Samtlige e-mail-adresser pegede til en server i Sydkorea og blev sendt fra en server i USA. De har intet med Nordea at gøre.

Natten mellem mandag og tirsdag virkede de falske domæner fortsat, men tirsdag morgen var de lukket ned.

- Sagen er politianmeldt, så det er muligt, at det er lykkedes politiet at få siderne lukket, siger Boo Ehlin, informationschef i Nordea, til IDG.

Nordea satser på igen at åbne sin netbank her til formiddag.

Mailen, der er sendt ud, er skrevet på ubehjælpeligt svensk, og Nordea har ikke hørt om modtagere, som har udleveret oplysninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job