Nye problemer med Microsoft-patch

For visse brugere af Windows 2000 giver den seneste sikkerhedsopdatering fra Microsoft falsk tryghed. I visse tilfælde bliver opdateringen nemlig ikke installeret korrekt.

Microsofts seneste runde af sikkerhedsopdateringer, som blev frigivet for knapt to uger siden, fortsætter med at volde problemer for visse Windows 2000-brugere.

Få dage efter opdateringen måtte Microsoft udsende en vejledning til brugere, der fik tekniske problemer, efter at have installeret opdateringen MS05-051.

De nye problemer rammer ifølge Microsoft kun et begrænset antal brugere af Windows 2000, som har installeret opdateringen MS05-050.

Hvis brugeren har installeret Microsofts DirectX version 8.0 eller 9.0, vil opdateringen ikke fungere.

Problemet forværres imidlertid af, at brugeren ikke underrettes om, at opdateringen ikke er blevet korrekt installeret.

I stedet har opdateringsprogrammet forsøgt at installere den opdatering, som er beregnet til version 7.0 af DirectX, hvilket ikke vil virke.

For at kontrollere om opdateringen er installeret korrekt kan man ifølge Microsoft besøge Windows Update-webstedet.

Den forkerte opdatering kan fjernes manuelt og erstattes af den opdatering, der er beregnet til at fungere med de nyere DirectX-versioner under Windows 2000.

Microsoft har også offentliggjort en Knowledge Base-artikel om problemet med vejledning i, hvordan man kontrollerer, at DirectX er blevet korrekt opdateret.

http://support.microsoft.com/kb/909596

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job