Dansk firma vil selv sælge bredbånd fra rummet

Børsnoterede Thrane & Thrane vil hente et stort millionsalg på også at sælge bredbånd fra rummet til kunder i bygge- og finanssektoren. Derfor går selskabet nu på jagt efter distributionspartnere i it-branchen.

Helt nye kundegrupper melder sig i horisonten, når den børsnoterede danske producent af udstyr til satellitkommunikation, Thrane & Thrane, snart begynder at sælge internet med en hastighed på op mod 432 kilobit i sekundet overalt på jordkloden.

Britiske Inmarsat sender satellitterne i luften, mens Thrane & Thrane har udviklet de terminaler, som gør det muligt at modtage signalet på jorden.

Projektet hedder Broadband Global Area Network (BGAN), og Thrane & Thrane tror, at det vil åbne op for helt nye forretningsmuligheder.

Lige nu er militæret og regeringer sammen med flyindustrien Inmarsats største kunder.

Thrane & Thrane ser dog stort potentiale i kunder i bygge-, finans- og fremstillings-sektoren, når BGAN går i luften, oplyser selskabet i en meddelelse til Københavns Fondsbørs.

Derfor går det børsnoterede selskab nu på jagt efter distributionspartnere med ekspertise i IP-telefoni, mobiltelefoni og udvikling af applikationer.

For at lette distributionen har Thrane & Thrane samtidig indgået en hensigtserklæring med Inmarsat om, at det danske selskab kan videresælge datatrafik, også kaldet BGAN Airtime.

Dermed kan Thrane & Thrane sælge pakkeløsninger, hvor kunden både får en terminal, et SIM-kort og datatrafik.

Allerede næste år skal det nye forretningsområde medføre et øget salg, og Thrane & Thrane forventer i 2010/11 at have op mod 10.000 brugere og en omsætning på 150 millioner kroner i det nye segment.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network