IBM og AMD går hånd i hånd mod 22 nanometer

IBM og AMD har besluttet at forlænge deres forsknings-samarbejde frem til 2011. Det betyder fælles forskning på vej mod fremstillingsprocesser på 22 nanometer.

IBM og chipproducenten AMD har besluttet at forlænge deres samarbejde om fælles udvikling af nye chipteknologier frem til 2011. Det betyder, at de to firmaer mindst vil samarbejde om at nå en produktionsskala, der hedder 22 nanometer.

De to selskaber har længe samarbejdet om udvikling af nye fremstillingsmetoder og teknologier.

Den nuværende aftale ville være udløbet i 2008, men bliver nu forlænget med yderligere tre år frem til 2011.

Udviklingssamarbejdet vil inkludere udvikling af nye transistorer og teknologier til fremstillingen af chip, hvor de enkelte komponenter er endnu mindre end i dag.

De mest avancerede chipfabrikker er i dag i stand til at producere chip, hvor grænsen for, hvor lille en enkelt del kan være, er 65 nanometer.

Den forlængede aftale mellem AMD og IBM betyder, at de to selskaber vil samarbejde om at udvikle teknologier til at fremstille chip, hvor de mindste dele er først 32 nanometer og siden 22 nanometer.

AMD, som med disse teknologier først og fremmest konkurrerer med chipgiganten Intel om processorer til pc'er og servere, forventer at skulle bruge henholdvis 32 og 22 nanometer-teknologi et godt stykke ind i det næste årti.

Samarbejdet betyder, at de to selskaber går ind i fælles forskningsprojekter, som skal finde frem til de problemer, der vil være med de nye teknikker, og finde løsninger på dem.

Forskningen vil finde sted på tre centre, som alle er placeret i delstaten New York i USA.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job