Torsdagens aviser om it

Frække fotos giver VIP-adgang på Arto. DR frikendt for PSP-reklame. Dansk Oracle-overskud presset af Peoplesoft-køb. TDC-fremtid sikres af kabel-tv. Dyremose i direkte angreb på Telmore-stifter. Nyt firma tilbyder SMS-reklamer. TDC's schweiziske satsning står i stampe.

Frække fotos giver VIP-adgang på Arto

I hundredvis af indlæg på chatsitet Arto tilbydes at betale et VIP-medlemskab til 25 kroner om måneden mod, at der sendes frække fotos den anden vej. Red Barnet kritiserer Arto for ikke at gøre mere for at nedtone seksualiteten på sitet. (Jyllands-Posten)

DR frikendt for PSP-reklame

Der var ikke tale om skjult reklame, da DR's nye generaldirektør, Kenneth Plummer, i DR-programmet Dagens Danmark omtalte Sonys bærbare Playstation, PSP, i positive vendinger. Det vurderer Radio- og Tv-nævnet. Kenneth Plummer var tidligere topchef for Nordisk Film, som distribuerer Playstation i Norden. (Politiken)

Dansk Oracle-overskud presset af Peoplesoft-køb

På trods af rekordstort salg af softwarelicenser har Oracle i Danmark mistet et millionstort overskud på grund af store engangsomkostninger til købet af Peoplesoft. Det danske selskab fik i det seneste regnskabsår et underskud på 1,3 millioner kroner og en omsætning på 233 millioner kroner. (Børsen)

TDC-fremtid sikres af kabel-tv

TDC Kabel TV er nu det TDC-selskab, der oplever størst vækst. Dermed spiller det en stor rolle i TDC's kamp mod elselskaberne og for de kapitalfonde, der overvejer at købe TDC. TDC er et af de få europæiske selskaber, der ikke er blevet tvunget til at sælge kabel-tv-delen fra. (Børsen)

Dyremose i direkte angreb på Telmore-stifter

TDC-topchef Henning Dyremose gav på et pressemøde onsdag Telmore-stifter Frank Rasmussen skylden for en pinlig fejl, der har bremset kundetilgangen til EasyMobile i Storbritannien. Ifølge Henning Dyremose har EasyMobile ikke undersøgt reglerne for betaling med kreditkort på nettet i Storbritannien, hvor man et halvt år efter betalingen kan trække den tilbage. (Børsen)

Nyt firma tilbyder SMS-reklamer

Julius Grantzau har sammen med Step Card og Mindpeople etableret firmaet BeSmart.dk, der tilbyde reklamer og tilbud via SMS på mobiltelefonen. (Berlingske Tidende)

TDC's schweiziske satsning står i stampe

Væksten hos det schweiziske teleselskab Sunrise, som TDC købte for 30 milliarder kroner i 2000, er gået i stå på grund af stigende konkurrence. TDC-koncernchef Henning Dyremose varsler derfor, at der skal spares på omkostningerne. (Berlingske Tidende)

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S