Danske Bank og Skat kickstarter lejet IP-telefoni

TEMA: Danske Bank og den nye skatteenhed Skat vil give IP-telefoner til næsten 40.000 ansatte uden selv at have telefonanlæg stående i huset. Ordrerne baner vejen for hosted IP-telefoni i Danmark.

Store danske virksomheder som Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk baner sammen med den nye, fælles skatteenhed Skat vejen for IP-telefoni som et stik i væggen.

Konceptet kaldes også hosted IP-telefoni, fordi virksomheden ikke selv ejer udstyret, men lejer sig ind hos en leverandør, hvor der betales et fast månedligt beløb per bruger.

A.P. Møller-Mærsk indgik allerede en aftale med TDC sidste år, mens Danske Bank og Skat på længere sigt vil indføre hosted IP-telefoni til henholdsvis 26.000 og 12.000 brugere.

De store dominerer

De store kontrakter dominerer dermed markedet for hostede løsninger, hvor der ventes stor vækst.

- I stedet for at det her er blevet udbredt til små og mellemstore virksomheder, så er det sket og startet hos de største virksomheder, siger teleanalytiker Karsten Fogh Ho-Lanng fra IDC.

Hos TDC ser man store ordrer til A.P. Møller-Mærsk og Skat - hvor der dog har været problemer i startfasen - som springbrættet til også at få mindre virksomheder til at investere i hosted IP-telefoni.

- Der er ingen tvivl om, at de store virksomheder er med til at skabe fundamentet for en leverandør som TDC. De store virksomheder er en katalysator for, at det her også kommer til at ske for små og mellemstore virksomheder, siger vicedirektør Søren Jensen fra TDC Erhverv.

26.000 IP-telefoner

IBM har med Danske Bank landet den klart største ordre på IP-telefoni og skal over de kommende år levere IP-telefoni til 26.000 brugere som en hosted løsning.

Danske Bank begrunder beslutningen med, at IBM i forvejen står for driften af bankens it-applikationer.

- Vi har generelt outsourcet det meste af vores it-drift, så det er i ganske naturlig forlængelse af det. Telefoni og data smelter sammen, så vi har valgt at lægge det hos den samme udbyder, siger direktør Sven Lystbæk.

Hos IBM mener Sven Kolstrup, direktør for Global Services, også, at de store ordrer kan være med til at sparke resten af markedet i gang.

- Vi havde en del små firmaer, som var gået den vej før Danske Bank, men det er klart, at de store virksomheders accept af den her form for IP-telefoni er afgørende for udbredelsen. Folk har været bange for ikke at få klartonen, når de løftede røret, siger han.

IBM og TDC dominerer

TDC og IBM sidder ifølge en ny rapport fra analysefirmaet IDC på 80 procent af det danske marked for IP-telefoni, der ventes at vokse med 22 procent om året.

Hosted IP-telefoni er først så småt begyndt at spire frem, men her regnes med en årlig vækst på 90 procent.

Både TDC og IBM ser simpelheden som det største salgsargument over for kunder, der skal benytte hosted IP-telefoni i stedet for at købe sit eget udstyr.

Dels bliver det lettere at gennemskue udgifterne til telefoni i virksomheden, dels slipper man for at have folk i virksomheden med ekspertise på et snævert område som IP-telefoni.

Sparer mindst 15 procent

Det bekræftes af Danske Bank, hvor ikke kun prisen, men også simpelheden og sammensmeltningen mellem data og telefoni har haft betydning.

- Jeg synes ikke nødvendigvis, at prismodellen er afgørende. Uanset hvad vil man altid kunne regne det baglæns til et tal med to streger under. Fordelen er, at det er en ganske simpel model, siger Sven Lystbæk.

Banken regner med en besparelse på mindst 15 procent ved at skifte til IP-telefoni, men den besparelse kunne have været større, hvis ikke tidligere investeringer i telefonanlæg stadig tyngede.

Prisen kan have endnu større betydning for mindre virksomheder, der kan høste stordriftsfordele med hosted IP-telefoni.

- For en lille virksomhed er det typisk en stordriftsfordel, at de bliver del af en stor platform hos os, hvor deres sikkerhed og stabilitet er sikret. De behøver ikke at opbygge kompetencer på det her, siger IBM-direktør Sven Kolstrup.

Standardløsninger

Hos TDC sammenligner Søren Jensen markedet for hosted IP-telefoni med det tidlige marked for virksomhedssystemer.

TDC vil derfor dels tilbyde standardløsninger, så virksomheder let kan komme i gang, dels større løsninger, hvor der er brug for mere tilretning.

- I det lille segment kommer vi med en hosted løsning, som egentlig er at sammenligne med Navision og Concorde, hvor vi har det med, som vi tror virksomhederne har brug for. Der kan så gøres små rettelser, siger Søren Jensen.

På længere sigt tror både IBM og TDC, at hostede løsninger kommer til at tage en stor bid af markedet for IP-telefoni.

- Hosted IP-telefoni vil med tiden tage en stor del, for jeg tror ikke, at virksomheder selv ønsker at ligge og rode med de her ting. Det er en specialviden, og der er ingen grund til, at du selv ligger inde med den, siger Sven Kolstrup fra IBM.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S