Spilkonsoller udløser fyringsrunde hos EA

Verdens største spiludgiver, Electronics Arts, har fyret fem procent af medarbejderstaben for at trimme selskabet til en ny generation af spilkonsoller.

Verdens største spiludgiver, Electronic Arts, meddeler, at selskabet har fyret omkring 350 medarbejdere eller cirka fem procent af firmaets ansatte.

Spilfirmaet begrunder fyringerne med et naturligt behov for udskiftning i medarbejderstaben i forbindelse med, at elektronikfirmaerne sender nye generationer af deres spilkonsoller på markedet. Det skriver avisen San José Mercury News.

Microsoft lancerede sin nye spilkonsol, Xbox 360, i november, mens Sony og Nintendo ventes at lancere deres nye konsoller i løbet af 2006.

Det er dette generationsskifte, Electronic Arts nu benytter sig af til at skifte ud i medarbejderstaben.

- Vi fortsætter med nyansættelser samtidig med disse afskedigelser. Det gør vi for at sikre os, at vi har den rette blanding af færdigheder, siger Trudy Muller, talskvinde for Electronic Arts, til Mercury News.

Skuffende salg af spil op til jul fik i december firmaet til at nedjustere forventningerne. I samme periode har firmaet sænket prisen på en række af selskabets toptitler, heriblandt sportsspillet Madden NFL 06, der topper de amerikanske salgslister.

Electronic Arts, eller blot EA, gik således tilbage i sit seneste kvartalsregnskab både målt på omsætning og indtjening.

Omsætningen faldt til 7,9 milliarder kroner fra 8,9 milliarder kroner i samme kvartal sidste år. Indtjeningen faldt til 1,6 milliarder kroner fra 2,3 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Electronic Arts ventes dog at kunne rette op på forretningen, når selskabet lancerer sin storsatsning "Godfather" baseret på filmen af samme navn.

Selskabets fyringsrunde har primært ramt medarbejdere i selskabets hovedkvarter i San José samt afdelingerne i Orlando i Florida og Vancouver i Canada, skriver San Francisco Chronicle.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S