Arbejdsskadestyrelsen er på afveje, når styrelsen afviser at anerkende museskader som arbejdsskader.
Det mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, efter styrelsen i en udredningsrapport har fastslået, at der ingen sammenhæng er mellem musearbejde og smerter i skuldre, arme eller håndled.
Konservativ styrelse
- Arbejdsskade-styrelsens afgørelse er i strid med intentionerne i den arbejdsskadereform, der blev gennemført i 2003 for at lette bevisbyrden i den her type sager, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
- Beskæftigelsesministeren må sikre, at Arbejdsskadestyrelsen begynder at følge intentionerne i reformen, når det gælder museskader, siger han.
Jørgen Arbo-Bæhr mener, at Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling i forhold til reformens intentioner er for konservativ.
Samtidig mener han, at styrelsens grundlag for at træffe afgørelser er for spinkelt.
- Man bygger på forældet viden og har ikke været interesseret i at inddrage erfaringer fra lande som eksempelvis Sverige, der er længere fremme på det her område, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Minister på banen
Jørgen Arbo-Bæhr har nu stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om sagen.
Ministeren skal blandt andet svare på, om der er tilstrækkelig arbejdsmedicinsk viden om sammenhæng mellem musearbejde og skader på bevægeapparatet og nervesystemet i Danmark.
Efter Arbejdsskadestyrelsen afvisning af museskader som en arbejdsskade har fagforbundet HK Privat fundet en ny sag frem, som forbundet håber kan udløse en principiel afgørelse.
Den nye sag drejer sig om en mand, der i dag har kroniske smerter efter fem års musearbejde med cirka 12.000 klik om dagen.
