Bibliotekarer skal fylde it-branchens jobhul

Akut mangel på tusind højtkvalificerede it-uddannede får foreningen IT-Branchen til at jagte landets bibliotekarer og humanister. Men det løser ikke problemerne, siger foreningen.

Danske virksomheder mangler helt akut 1000 højtuddannede medarbejdere med spidskompetencer inden for it.

Derfor vil IT-branchen nu opfordre medlemmerne til at kigge sig omkring efter alternativ arbejdskraft blandt humanistisk uddannede og bibliotekarer. Det siger Henrik Egede, som er kommunikations-direktør hos IT-branchen.

- Det er værd at overveje for vores medlemmer, hvis det kan hjælpe på den akutte mangel at kigge på bibliotekarer eller humanister. Men det skal ikke svække vores ønske om at få 1000 egentligt it-uddannede til stillingerne, siger Henrik Egede.

Midlertidig løsning

1000 medarbejdere fra andre brancher løser nemlig ikke manglen på folk i it-branchen på sigt. Hvert år uddanner universiteterne for få it-specialister, siger Henrik Egede.

Og der kommer til at gå flere år, før det manglende antal uddannede bliver rettet op. Det viser fremskrivninger af uddannelsestal, som Ministeriet for Videnskab, Teknik og Udvikling har foretaget i en analyse af udbud og efterspørgsel efter IKT-kompetencer (Informations- og Kommunikations-teknologi).

Derfor kan behovet ikke dækkes af bibliotekarer og humanister alene. Men det kan hjælpe her og nu, mener Henrik Egede.

- Vi har set tendenser til, at nogle af bibliotekarerne og humanisterne skaffer sig kompetencer, som gør dem interessante for vores medlemmer. Enten via deres primære studium eller IT-universitetet, siger Henrik Egede.

Derfor vil IT-branchen på et møde den 24. maj informere medlemmerne om mulighederne i at ansætte bibliotekarer eller humanister.

Snoet vej til it

- Mange unge mellem 25 og 30 år har valgt en uddannelse, som ikke fører den lige vej til it-branchen. Vi vil gerne vise nogen eksempler på, at også nogle af dem får en frentid i branchen, siger Henrik Egede.

Hos Bibliotekarernes Forbund hilser man initiativet velkommen. I forvejen bliver et stigende antal bibliotekarer ansat indenfor it-branchen, siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarernes Forbund.

- Vores medlemmer er specialister i systemer og i at validere programmer. Vi kan se at der er stor rift om vores kandidater i it-branchen, siger Pernille Drost.

36 procent af kandidaterne fra Biblioteksskolen bliver ansat indenfor det private erhvervsliv. Typisk kommer de til at arbejde med dokumenthåndtering og produkt-udvikling, fortæller formanden.

- Det her løser ikke behovet for dataloger og folk med it- kundskaber på højt niveau. Men vores medlemmer har en mulighed for at løse den akutte mangel, siger Henrik Egede.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job