Massiv kritik af EU-regulering af internettet

Virksomheder fra hele Europa advarer indtrængende EU mod at beslutte, at nettet skal reguleres på samme måde som det traditionelle tv-marked. Det vil presse innovation og arbejdspladser ud af Europa.

EU-planer om at regulere al fremtidens audio-visuelle indhold på internettet bliver mødt med massiv kritik og hævede øjenbryn forud for Europa-Parlamentets møde torsdag

I samlet trop er repræsentanter for erhvervslivet i syv lande med mere end en halv million medlemsvirksomheder gået sammen i foreningen "Common European Business Position".

Her peger de samstemmende på, at en regulering af tv og lyd på internettet efter samme model som almindeligt tv vil bremse for internettets udvikling og i værste fald presse innovative virksomheder helt væk fra Europa.

Gamle regler i en ny verden

Ifølge gruppen bærer direktivet i stor stil præg af, at det er regler fra den traditionelle tv-verden, der forsøges overført til internet-verdenen. Og det kan man ikke, mener den.

Det er da også tilfældet, at direktivet med det nuværende forslag skal udvides til også at dække nye medieformer som lyd og tv på nettet samt forskellige multimedie-tjenester til 3G-mobiltelefoner.

Samtidig lyder frygten, at direktivet især vil ramme de små og mellemstore medievirksomheder, der i særlig grad er i spidsen for innovationen i mediebranchen netop nu.

- Det er stadig uvist, hvordan de nye tjenester vil udvikle sig på decentraliserede, dynamiske og globale online-platforme, men en traditionel regulering vil næppe skabe den nødvendige innovative tilgang, hedder det i en meddelelse fra "Common European Business Position".

- Hvis direktivet godkendes risikerer EU-ministrene at skyde sig selv i foden, fordi de underminerer ambitionen om at fremme en åben og konkurrencedygtig digital økonomi, siger John Cridland fra organisationen.

- Der er meget lidt i dette direktiv, der hjælper Europas virksomheder i at konkurrere i den hurtigt-rykkende og stærkt konkurrenceprægede digitale verden indenfor broadcasting og annoncering, siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S