Det offentlige bør støtte forskning i, hvordan privatlivet kan beskyttes, når brugen af RFID-tags (Radio Frequency Identification) bliver udbredt.
Samtidig bør den offentlige sektor benytte sin efterspørgselsmagt til at kræve privacy-løsninger på de RFID-tags, som rettes mod den enkelte borger. Med andre ord skal borgerne for eksempel have mulighed for at deaktivere de RFID-sendere, de får i hænderne.
Det siger Teknologirådet i en netop offentliggjort rapport om RFID-teknologien.
- Det vigtigste er, at man tænker privacy ind fra starten, så man sikrer sig, at teknologien bliver udviklet på forbrugernes præmisser, og ikke bare bliver et nyt overvågningsredskab eksempelvis i forbindelse med en ny terrorpakke, siger Anette Høyrup, som er jurist i Forbrugerrådet og medforfatter af Teknologirådets rapport.
RFID-teknologien, som også bliver kaldt et ”tingenes internet”, åbner næsten uanede muligheder på mange planer i samfundet for, at dagligdags ting kan tale sammen.
Risiko for misbrug
Men problemet er, at de små tags, som kommunikerer med radioteknologi, samtidig skaber mulige problemer for borgerne, fordi forbrugerne risikerer at blive udsat for uønskede reklamer og overvågning.
- Selvom vi i planlægningsgruppen har repræsenteret både industrien og forbrugerne, er vi meget langt hen af vejen enige om privacy-spørgsmålet ved teknologien, siger Anette Høyrup.
RFID-teknologien kan revolutionere alt, fordi den giver os mulighed for at kommunikere med vores ting. Det mener Henning Mortensen fra ITEK, som også har været med til at skrive rapporten.
- Det vigtigste er at få løst problemet omkring privacy. Derfor anbefaler vi, at man skal arbejde på at udvikle RFID-chips med mulighed for privacy-enabling. På den måde kan forbrugeren både få alle fordelene og være sikker på, at privacy er i top, siger Henning Mortensen.
