Olicom dropper børsnotering af datterselskab

Ventureselskabet Olicom dropper på grund af manglende interesse fra investorer alle planer om en notering af mobil-softwareselskabet Sifira på First North. I stedet sættes Sifira nu til salg.

Manglende interesse fra investorerne får ventureselskabet Olicom til helt at droppe den planlagte notering af mobilsoftware-selskabet Sifira på mini-børsen First North.

Samtidig sætter Olicom Sifira til salg med ønsket om, at selskabet kan blive afhændet så hurtigt som muligt.

Ifølge en fondbørsmeddelelse forventer Olicom at tabe penge på salget.

Dyrt bekendtskab

Det gør Sifira til et dyrt bekendtskab for ventureselskabet, der i de senere år har tabt betydelige millionbeløb på investeringer i it-selskaber.

Planerne om en notering af Sifira på den alternative markedsplads var nemlig den direkte årsag til, at Olicom sidste år landede et underskud på 66 millioner kroner.

Det skyldtes en stor nedskrivning, som kom af, at selskabet måtte opgive sin fortrinsstilling i forhold til de øvrige aktionærer i Sifira.

Sifira - der er hjemmehørende i København - udvikler software til mobilbranchen. Selskabet står blandt andet bag nogle af CBB Mobils tjenester.

Olicom - der selv er børsnoteret på Københavns Fondsbørs - besluttede i foråret at trække sig ud af ventureinvesteringer i it-selskaber til fordel for bredere investeringer i kapitalfonde.

Det har ikke umiddelbart været muligt at indhente en kommentar fra Olicom-direktør Boje Rinhart.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank