Jubii på vej med dybe nyhedslinks

Danske Jubii er på vej med en nyhedstjeneste, der bygger på dybe links til andre medier. Modellen har tidligere kostet lignende tjenester livet. Men vi er anderledes, lyder det fra Jubii.

Flere år efter at Danske Dagblades Forening (DDF) fik tvangslukket nyhedssøge-tjenesten Newsbooster, sender Jubii en nyhedstjeneste i luften, som på samme måde er baseret på dybe links.

Det sker onsdag, hvor Jubii lancerer tjenesten Jubii News, der via en nyhedsoversigt linker dybt til en række danske og udenlandske medier - det vil sige, at der bliver linket direkte til nyheden og ikke til en forside.

Modellen har tidligere vækket vreden hos DDF, der i 2003 efter fogedforbud og retssag fik lukket nyheds-tjenesten Newsbooster, som derefter gik ned med et ordentligt brag.

Ikke ny Newsbooster

Ifølge Jubii er den nye Jubii News imidlertid markant anderledes end Newsbooster.

Selskabet har nemlig fået tilladelse fra de indtil videre 12 danske medier, hvortil der linkes fra sitet, oplyser Jubii.

Og netop den melding glæder Danske Dagblades Forening.

- Alt er jo i den skønneste orden, hvis Jubii har fået tilladelse fra de pågældende medier, siger Holger Rosendahl, chefjurist i Danske Dagblades Forening.

Han peger på, at problemet med de dybe nyhedslinks efter Danske Dagblades opfattelse netop har været at linke uden tilladelse. Og det gjorde blandt andre Newsbooster.

- Vi kan ikke acceptere den gentagne og systematiske brug af dybe links til nyhedsmedier uden tilladelse. Men med tilladelser er der ikke noget at komme efter, siger Holger Rosendahl.

Jubii har kun indhentet specifikke tilladelser fra de pågældende danske medier.

Striben af udenlandske medier, der linkes til, er til gengæld blevet gjort opmærksom på tjenesten og er blevet bedt om at råbe gevalt, hvis ikke de vil være med, lyder det fra Jubii.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S