Sander: Danmark skal være helt digitalt i 2012

Danmark skal være fuldt digitaliseret i 2012, lyder det fra videnskabsminister Helge Sander, der i et stort interview med Computerworld ridser fremtidens ønsker og mål op.

Videnskabsminister Helge Sander vil have Danmark fuldt ud digitaliseret senest i år 2012.

Det vil sige, at alle skal kunne kommunikere og gennemføre transaktioner med hinanden.

I 2008 skal den individualiserede borgerportal være klar, som giver den enkelte dansker adgang til alle offentlige services og oplysninger om sig selv. Og allerede næste år skal it igen være et populært fag blandt danske studerende.

Det er hovedpunkter i ministerens it-dagsorden for den nye politiske sæson.

Rammer alle danskeres hverdag

- IKT rammer ned i alle danskeres hverdag og er blevet tæt på en grundforudsætning for at klare sig i dagens verden. Hele vores indsats i det kommende år handler om at styrke vores anvendelse og rammerne for IKT, siger Helge Sander i et interview med Computerworld.

Sander vil have Danmark fuldt ud digitaliseret senest i år 2012.

Det betyder, at alle danskere, virksomheder og offentlige myndigheder skal kunne kommunikere og gennemføre transaktioner med hinanden.

- En total digitalisering kræver en åben internetbaseret infrastruktur, som gør det muligt for alle i Danmark via internettet at gøre transaktioner med hinanden ved at benytte eksempelvis eFaktura. Du kan sige, at sigtet er at udvide eFaktura til at omfatte hele samfundet, siger Helge Sander.

Opbygningen af en ny borgerportal er en væsentlig etappe i denne total-digitalisering af samfundet.

I 2008 skal den individualiserede borgerportal være klar, som giver den enkelte dansker adgang til alle offentlige services og oplysninger om sig selv.

- Jeg regner med, at vi allerede i 2008 kan tilbyde en individualiseret adgang via den digitale signatur, så man som borger kan få adgang til alle services, der vedrører en selv. Formålet er at gøre det let og enkelt som borger at håndtere sine egne forhold, siger Helge Sander.

Ministeren vil prioritere en uddannelsesreform højt for at øge tilgangen til it-uddannelserne.

Han opfatter dette års fald i søgningen på 25 procent som det "måske voldsomste angreb på alt det positive, vi forbinder med it," som han siger.

Det er vanskeligt at udbygge og udvikle et verdensførende digitalt samfund uden digitale spydspidskompetencer fra de højere uddannelser.

Der skal tænkes nyt

- Det kan ikke være rigtigt, at vi oplever denne udvikling på it-uddannelsesområdet, siger Helge Sander.

Han vil gerne selv bidrage med så meget, som det kan lade sige gøre. Alligevel fremhæver han, at det vigtigste i hans øjne er, at uddannelses-institutionerne selv tænker nyt og kommer med nye ideer.

- Det er for opgivende, at man nogle steder kaster sig tilbage i stolen og siger, at ’det kan vi sørme ikke forstå’. På Datalogisk Institut på Københavns Universitet har man en nærmest opgivende holdning til udviklingen, siger ministeren.

Mere it-forskning

Ministeren vil samtidig afsætte mange kræfter i den kommende politiske sæson på at sikre flere ressourcer til it-forskning.

Pengene skal fortrinsvis komme fra EU’s syvende rammeprogram, som skal fordele en pulje på 65 milliarder kroner.

Helge Sander mener, at Danmark har god mulighed for at få del i pengene.

- Men det krlver, at vi forstår at alliere os med gode samarbejdspartnere internationalt. Vi laver blandt andet en meget stor konference, hvor vi samler de danske ikt-miljøer og EU for at drøfte mulighederne, siger Sander.

Sådan ser Helge Sanders 12 punkts-plan for det næste finanslovsår ud.

Aktiv udnyttelse af digitalt tv

I efteråret indledes forhandlinger med teleforligsteksten om udnyttelse af de otte multiplex til digital jordbaserewt transmission, som Danmark har sikret sig.

Nemmere borgerkontakt til det offentlige

Videnskabsministeriet lancerer i samarbejde med KL fra nytår en fælles borgerportal – borger.dk – så danskerne har én indgang til det offentlige på nettet.

100 procent digital kommunikation i 2012

Sideløbende med den nye borgerportal lanceres i 2007 en internetbaseret infrastruktur for fakturaer og andre forretningsmeddelelser.

Styrkelse af dansk IKT-forskning

Der holdes en kick-off konference om EU’s syvende rammeprogram 6. september. Det sker blandt andet for at øge Danmarks andel af de 65 milliarder kroner i programmet til it-forskning

Flere højtuddannede inden for it

Mandag 21. august holder Videnskabsministeriet en konference om styrkelse af it-uddannelserne og behovet for nye it-uddannelser. Hovedmålet er øget optag allerede næste år.

Bredbånd til alle

I efteråret indleder ministeren politiske drøftelser af hvordan alle i Danmark kan få bredbånd, for eksempel ved offentlige/private samarbejder og alternative teknologier, der kan supplere ADSL-dækningen.

Styrkelse af it-sikkerhed

Efter nytår bliver borgerne tilbudt et testværktøj, så de kan tjekke sikkerheden på deres egne computere, ligesom den årlige ”netsikker nu!” kampagne fortsætter

IKT-viden skaber konkurrencefordele

Regeringen vil etablere et innovationscenter for e-business. Desuden omfatter den regionale IKT-satsning fire kompetencecentre.

Tilgængelighed for alle samfundsgrupper

Regeringen har støttet udviklingen af talegenkendelse på dansk. Projektet har banet vej for, at direkte tv-udsendelser om kort kan blive tekstet, og borgerne kan købe en programversion, som kan installeres direkte på almindelig pc.

Åbne standarder

Alle nye offentlige it-investeringer skal overholde anbefalede åbne standarder, så vidt det er muligt og forretningsmæssigt hensigtsmæssigt.

Auktioner og udbud af frekvenser

Det næste halve års tid gennemfører Videnskabsministeriet auktioner/udbud af ledige frekvenser, så virksomhederne kan udbyde trådløst bredbånd og beredskabstjenester

Fremtidens forsyningspligt

Forsyningspligten på teleområdet udløber i 2007. Videnskabsministeriet vurderer hvordan en ny aftale tilpasses teknologi- og markedsudviklingen

Læs hele interviewet med Helge Sander i Computerworlds trykte udgave fredag.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen