Når Galathea 3 fredag stævner ud på eventyr kloden rundt for at opdage nye ting på verdenshavene har skibet en mobil forbindelse til Forskningsnettet med i mastetoppen.
Forbindelsen skal sende alle forskningsresultater og kommunikationen fra medier og deltagere hjem til Danmark.
Det fortæller Martin Bech, som er divisionsdirektør for UNI-C og ansvarlig for netforbindelsen til Galathea 3.
Holder forbindelsen
Forbindelsen til Danmark foregår ved hjælp af en 2,4 meter stor parabol, der holder kontakt til en geostationær satellit omkring 37.000 kilometer ude i rummet.
På grund af skibets rulning i bølgerne i stormvejr er parabolen udstyret med servomotorer, så antennen vipper i takt med skibet og altid peger mod satellitten.
Ifølge Martin Bech har producenten lovet, at parabolen kan holde kontakten, selv om skibet ruller op til 25 grader til hver side indenfor seks til tolv sekunder. Men Martin Bech tror ikke, at skibet kommer til at rulle så meget.
-Og hvis det gør, så tror jeg heller ikke, at folk har lyst til at sidde ved en pc. For så bliver den bare beskidt, siger Martin Bech.
Data for tre mio. kroner
Bredbåndsforbindelsen fra skibet er på 1,5 megabit, mens der kan sendes 512 kilobit data til skibet, som teoretisk er i stand til at sende omkring 12 gigabyte data hjem i døgnet.
Når bredbåndsforbindelsen er størst fra Galathea 3 , skyldes det ikke blot,, at UNI-C regner med at modtage langt mere data, end det er nødvendigt at sende. Det er nemlig også meget dyrere at sende data til skibet end fra det.
- Satellitten bruger meget mere effekt til at sende end at til at modtage, og da man relativt billigt kan stille store antenner op i land til at modtage, er effekten i retning mod skibet det mest kritiske, siger Martin Bech.
Forskningsnettets forbindelse til skibet bliver ikke betalt som on-demand eller som GPRS, hvor man betaler per megabyte.
- Man betaler for at leje en kanal på satellitten i en periode, og så står den åben konstant, siger Martin Bech.
Variabel sendestyrke
Skibets bredbåndsforbindelse sender altid til satellitten med den mindst mulige sendestyrke.
Det sker for at spare på strømmen.
Typisk sendes datapakkerne af sted med nogle få watt, men effekten kan skrues helt op til 200 watt.
Det bliver næppe nødvendigt at anvende den fulde sendestyrke, men der skal ifølge Martin Bech skrues godt op, når skibet nærmer sig sydpolen, hvor parabolens retning mod satellitten nærmest er vandret og der samtidig er mest atmosfære i vejen for radiobølgernes bane.
Selv om bredbånds-forbindelsen skal bruges til at sende vigtig forskningsdata hjem, vil det ifølge Martin Bech formentlig være data af oplysende karakter, som lægger beslag på det meste af båndbredden.
- Selv et lille vejrindslag på et par minutter fylder hurtigt fem til ti gigabyte selvom det er komprimeret, siger Martin Bech.
vedligeholdelse klares fra Danmark
Hvis uheldet er ude og forbindelsen ryger til forskningsskibet, er der adskillige med ombord som -eventuelt med instruktion fra Danmark- kan udføre reparationer af udstyret ombord.
Den løbende vedligeholdelse og drift af skibets netværksudstyr, servere og pc’er klares primært fra land i Danmark, fortæller Martin Bech.
