De offentlige institutioner, der indfører dokumenthåndteringssystemer under den fælles indkøbsaftale (FESD), kan meget vel komme til at kaste endnu flere penge efter deres indledende investering.
Systemerne giver simpelthen ikke medarbejderne tilstrækkelig hjælp til at behandle institutionernes sager.
Tænker kun på Rigsarkivet
Det mener administrerende direktør i cBrain, Per Tejs Knudsen, der ikke er omfattet af FESD-aftalen og derved er konkurrent til projektet.
– Man tager udgangspunkt i selve dokumentlagringen og de fysiske dokumenter, og det er jo fuldstændig uinteressant for sagsbehandleren, siger han.
Han peger på, at sagsbehandleren har en arbejdsdag, der skal understøttes, hvilket ingen af de nuværende systemer gør.
Genkender ikke billedet
Efter Per Tejs Knudsens opfattelse kommer FESD-satsningerne til at koste institutionerne penge.
– Jeg bange for, at der er mange penge, der er spildt. Der kan gå politik i, hvordan man håndterer de eksisterende investeringer, men jeg tror desværre, at der bliver fejlinvesteret nogle kroner, siger han.
I Projekt Digital Forvaltning giver cBrain-direktørens udtalelser kun rysten på hovedet.
Kontorchef Lars Frelle-Petersen kan ikke genkende det dystre billede, som Per Tejs Knudsen maler.
– Vi har i FESD-projektet netop lagt vægt på, at der skal være ordentlig sagsbehandling, og der findes tilmed to niveauer af løsninger - både et standardniveau, der kan bruges af alle kommuner og langt de fleste institutioner og så et udvidet modul for styrelser, der er deciderede sagsfabrikker, og som eksempelvis anvendes Arbejdsdirektoratet og Skat, siger han.
Monopol med tre leverandører
Per Tejs Knudsen fastholder dog, at problemerne vil begynde at opstå for institutionerne, når de har arbejdet med FESD-systemerne i nogen tid og ikke opnår en forventet forbedring af sagsbehandlingen.
Efter hans opfattelse skyldes problemet, at selve udvælgelsesprocessen, hvor Projekt Digital Forvaltning indgik aftale med tre konsortier om levering af ESDH-løsninger, aldrig skulle være fundet sted.
– FESD-initiativet er rigtig spændende, men det kedelige ved initiativet, er, at det endte med at blive en indkøbsaftale i stedet for en it-standard, og vi har fået et monopol med tre leverandører, der leverer hver deres ældre teknologi, siger han.
Sikkerhed for levering
Kontorchef Lars Frelle-Petersen erkender, at selve fremgangsmåden i Danmark kan diskuteres, men han mener samtidig at resultaterne taler deres tydelige sprog.
– Det er rigtigt, at man kunne have lukket sig inde i et elfenbenstårn og som de har gjort i Norge, bruge otte år på at udarbejde nogle standarder, som ingen er i stand til at leve op til, siger han.
Den anden måde, påpeger han, er den danske, hvor myndighederne går i dialog med markedet for at sørge for, at der kommer stabilitet omkring de systemer, der leveres til de offentlige kunder.
- Parallelt hermed bliver der udviklet standarder, som alle leverandører får glæde af. Vi har ikke fortrudt, for det har skabt stærk dynamik omkring markedet og det har skabt større klarhed om de grundlæggende krav, og det har skabt en større sikkerhed for leverancedygtighed, siger Lars Frelle-Petersen.
- I forhold til, hvordan markedet var før så er FESD-projektet på de punkter en stor succes, siger han.
Tre konsortier blev i 2004 udvalgt til at kunne levere ESDH-systemer under en fælles kontrakt kaldet FESD. De tre konsortier er Accenture/Traen, CSC/ScanJour og endelig Software Innovation.
Når det gælder det kommunale marked, er Accenture/Traen klart førende, men på dette marked er der også blevet plads til konkurrenter uden for FESD som eksempelvis KMD og Fujitsu.
CSC/ScanJour er førende, når det gælder de statslige institutioner, mens Software Innovation har været gode til at hente kontrakter inden for de mere alternative statslige institutioner som eksempelvis DR.
