Den helstøbte udvikler kommer til Århus

Den moderne udvikler skal kunne håndtere en bred vifte af webteknologier, programmeringssprog, arkitekturer og udviklingsmetoder. Det er budskabet på konferencen JAOO, der finder sted i Århus.

Udvikleren anno 2006 skal kunne håndtere en palette af værktøjer og metoder.

Det var budskabet, som Kresten Krab Thorup fra softwarefirmaet EOS leverede fra den store konferencehal i Musikhuset i Århus ved åbningen af dette års JAOO-konference.

JAOO-konferencen er målrettet "den helstøbte udvikler", som Kresten Krab Thorup formulerede det.

Den helstøbte udvikler kender til nye webteknologier som Ajax, programmeringssprog som Java, C#, og Ruby, arkitekturer som SOA (serviceorienteret arkitektur), forskellige modelleringsværktøjer og agile udviklingsmetoder. I hvert fald hvis man skal tage JAOO-konferencens program som udtryk for, hvad den helstøbte udvikler er.

Og det skal man ifølge Kresten Krab Thorup.

- Vi i EOS ser selv konferencen som en slags efteruddannelse, hvor vi så inviterer andre udviklere til at være med, siger Kresten Krab Thorup.

Amazon holder det simpelt

De medinviterede udviklere kunne blandt andet opleve Werner Vogels, CTO hos Amazon.com. Som mandagens hovedtaler fortalte han om Amazons tekniske platform, der understøtter Amazons forretningsmodel.

Selvom teknologien er vigtig for Werner Vogels, var det vigtigt for ham at understrege, at det er Amazons forretningsmodel der driver teknologien - ikke omvendt.

Et andet vigtigt budskab fra Werner Vogels er, at man skal holde tingene simple.

- Hold arkitekturen simpel. Hvis den skal kunne skalere, nytter det ikke at introducere for meget kompleksitet, sagde Werner Vogels.

Han fortalte Computerworlds udsendte, at Amazons web services holdes på et simpelt niveau som REST (XML over http) eller SOAP. De mange WS-*-specifikationer anså Werner Vogel som en kompleksitet, som han såvidt muligt vil holde ude fra Amazons it-arkitektur.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S