Der er ingen garanti for, at alle tal i de omfattende statistikker fra IT- og Telestyrelsen er korrekte.
Og det er selv om stastikkerne danner grundlag for alt lige fra televirksomhedernes forretningsstrategier til Folketingets lovgivning på teleområdet.
Efter at have set nærmere på telestatistikken fra første halvår 2005 og den netop offentliggjorte statistik for første halvår 2006 kan Computerworld afsløre, at der er blevet foretaget omfattende korrektioner efter offentliggørelsen af den første statistik.
I statistikken fra første halvår 2005 var det opgjort, at der i alt var 78.335 IP-telefoni-abonnementer i Danmark. Men i den nye statistik er det historiske tal for første halvår 2005 pludselig kun på 60.527.
Der må ofte korrigeres
Forskellen skyldes primært, at antallet af abonnementer hos fiberselskabet ComX oprindeligt var sat til hele 21.710 for første halvår 2005, mens det senere viste sig, at det korrekte tal kun var på 4.853.
- Der er kommet en korrektion på det tal, forklarer Flemming Bøgh-Sørensen, der er specialkonsulent i IT- og Telestyrelsen.
- Er I ofte ude for, at der må foretages korrektioner?
- Ja, det er vi. Det kan både være os, der opdager, at der er en fejl, og virksomhederne, der selv kommer med en korrektion, fordi tallet er forkert. Som oftest er det, fordi vi har stillet et spørgsmål, men det kan også være fordi virksomheden selv bliver opmærksom på det.
- I det her tilfælde viser det sig, at der kun var en fjerdedel af de kunder, som der stod i den oprindelige statistik. Det er vel ikke bare en korrektion?
- Altså, vi kan jo ret beset ikke vide, hvad det skyldes. I sidste ende er vi jo nødt til at stole på, hvad der bliver sagt, siger Flemming Bøgh-Sørensen.
Han fremhæver, at rettelserne også kan skyldes, at der kan være misforståelser i definitionen af de forskellige kategorier.
Læser Computerworld for at tjekke tal
Flemming Bøgh-Sørensen erkender dog, at det kan være svært at sikre, at alle indberetninger er fuldstændig korrekte, og at det er kedeligt med så store fejl.
- Men vi har ikke nogen fornemmelse af, at det er udbredt, at der bevidst bliver pyntet på tallene, siger Flemming Bøgh-Sørensen.
Han peger på, at IT- og Telestyrelsen er blevet bedre til at komme med helt klare definitioner af de kategorier, som virksomhederne indberetter til.
- Hvad gør I for at kontrollere de tal, som de forskellige virksomheder opgiver?
- Vi gør faktisk en del for at tjekke, om tallene er rigtige. Blandt andet sammenholder vi tallet med de samme selskabers tidligere indberetninger. Vi gør det også ved i øvrigt at holde os orienteret om, hvad der har stået i artikler hos for eksempel Computerworld om udviklingen på markedet. Vi tager ikke nødvendigvis en indberetning for pålydende, for vi forsøger at tage stilling til, om det der står i den, kan være rigtigt, siger Flemming Bøgh-Sørensen.
Fra 90 millioner til 40 millioner
Antallet af IP-telefoni-abonnementer er dog ikke det eneste tal, der er blevet rettet af IT- og Telestyrelsen.
I rapporten fra første halvår 2005 kunne man læse, at der var blevet talt 90 millioner minutter i kategorien IP-telefoni trafik.
I den seneste udgave er det tal pludselig blevet ændret til kun 40 millioner minutter, hvilket ifølge IT- og Telestyrelsen skyldes, at Cybercity efterfølgende nedjusterede sit tal fra 50 til 14 millioner minutter.
Det er helt forkert, at man ikke har oplyst om en sådan korrektion, mener teleanalytiker John Strand.
- Jeg synes, at det er dybt kritisabelt, at man sender en statistik ud, hvor man har korrigeret i nogle historiske tal, uden at man gør opmærksom på det. Jeg synes, at det er lidt skræmmende, at IT- og Telestyrelsen skjuler de rettelser, der er blevet foretaget, siger John Strand.
Han peger på, at styrelsens statistikker danner grundlag for mange vigtige beslutninger i teleindustrien.
- Man bruger tallene til at se, hvilke virksomheder, der er i stand til at tiltrække kunder og som et billede på, hvad det er, kunderne efterspørger. Så de her tal er for branchen meget vigtige til at finde ud af, hvad man skal satse på, forklarer John Strand.
Hos IT- og Telestyrelsen peger specialkonsulent Flemming Bøgh-Sørensen på, at man altid markerer rettelser i historiske tal med to stjerner – men ikke gør læserne særskilt opmærksomme på de meget store rettelser som for eksempel ændringen fra 90 millioner minutter til 40 millioner.
