SOA får murene til at falde

Tema: Kunden i centrum. En ren floskel i munden på salgsfolk, for de lever af kunder. Men frasen er ny for it-afdelingen, der højst har set interne afdelinger som kunder. Men med en serviceorienteret arkitektur (SOA), er det slut.

Der sker noget bemærkelsesværdigt, når man graver sig ned i danske virksomheders fremadskredne erfaringerne med serviceorienterede arkitektur.

De ansvarlige for SOA-projekterne besidder en fortælleglæde udover det sædvanlige.

Øjnene gløder en kende mere.

Det er næsten som at tale med en cykelrytter, der efter et langt, sejt tre ugers ridt på cyklen nu står på podiet i Tour de France.

Processen er lang og sej

Ikke en omklamrende sekterisk glæde, hvor alle minusser og negative elementer er glemt. For alle må erkende, at processen mod SOA-gevinsterne er lang og sej.

Men det er som om målet, der har været efterstræbt længe, er større end tidligere.

Som it-afdelingen nu får alvor får lov til at vise sit værd i forretningen.

Og måske er det i virkeligheden det, det handler om. Med en rigtig, serviceorienteret arkitektur ser det ud til, at muren mellem it og forretningen endelig falder med et brag.

Nytænkning i it-afdelingen

I mange år har der været talt om det problematiske skel mellem forretning og it – og ved implementeringen af SOA er problematikken for alvor nærværende.

– Forretningsforståelsen i it-afdelingen får virkelig stor nytteværdi. Et SOA-projekt handler om at nedbryde forretningen til standardkomponenter. Det handler altså om at besidde en forståelse for at standardisere forretningsprocesser, forklarer Claus Høyer Madsen, chefkonsulent hos PA Consulting Group, der dagligt rådgiver danske virksomheder i implementeringen SOA, og har derfor direkte føling med barriererne.

Ifølge Peter Holbech, chefkonsulent hos Rambøll Management, er en anden barriere mangel på arkitekturkompetencerne.

– Mange af kompetencerne skal skabes ved at efteruddanne de folk, der er inde i systemerne, både set fra forretnings- og it-siden. Og for kursusudbyderne kan det være svært at have fingeren på pulsen med, hvad de egentlig skal tilbyde, siger Peter Holbech.

En anden barriere er topledelsens mangel på engagement, som arkitekturfolkene selv kan være med til at skabe.

Skal bare banke på døren

– Man kan ikke bare banke på døren til direktionslokalet og sige ordet SOA. Det er vigtigt, at det bliver formuleret, så direktionen kan se den forretningsmæssige udfordring, lyder det fra Peter Holbech.

Claus Høyer Madsen fra PA Consulting peger på en tredje udfordring: At SOA kræver en grundlæggende kulturændring i it-afdelingen.

– Tankesættet omkring SOA er helt anderledes end tænkning i applikationsbaner, som mange har været vant til – eksempelvis en applikation til et forretningsområde.

Hele tankegangen i SOA er at genanvende standardkomponenterne på tværs i organisationen, og derfor er it-afdelingen nødt til at se meget mere holistisk på it-understøttelsen, forklarer Claus Høyer Madsen

Mangel på modenhed

Arkitekturdebatten rumsterer kraftigt i danske virksomheders it-afdelinger, men modenheden, der er en forudsætning for de store gevinster, mangler fortsat.

Det konkluderer Peter Holbech, chefkonsulent hos Rambøll Management, der bygger sin konklusion på tal fra ”It i Praksis”.

– Modningsprocessen er i gang, men det tager tid. Grundlæggende er der opmærksomhed på it-arkitektur arbejdet mange steder, men det er ikke alle steder, at det tænkes sammen med forretningen, siger Peter Holbech.

Rambøll Management arbejder med et modenhedsbarometer, der illustrerer danske virksomheders evne til at udnytte arkitektur gevinsterne, hvor 1 er lavest og 5 er højest på skalaen.

For at være i toppen af skalaen kræver det meget stærke arkitekturkompetencer, effektiv kobling mellem forretning og it samt topledelsens engagement.

Tyngden af danske virksomheder befinder sig fortsat på de nederste trin, vurderer Peter Holbech.

Men spredningen er stor. Samtidig er der nemlig et mindre antal virksomheder, der ligger helt i toppen.

– Organisationer som Skat og Maersk arbejdet virkelig hårdt med det her område, siger Peter Holbech.

Denne artikel stammer fra særudgivelsen CIO nummer 6 2006

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S