Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviser at kende til mere end ét konkret eksempel på en jobkartel-aftale.
I går kunne Computerworld ellers afsløre, at Beskæftigelsesministeriet allerede i oktober 2005 modtog en e-mail fra en tidligere ansat hos IBM.
I mailen skrev den tidligere ansatte, at A.P. Møller - Mærsk og Mærsk Data, nu IBM, har en hemmelig aftale om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Computerworld bragte i fredags selve aftaleteksten mellem de to virksomheder.
Desuden er Folketinget, DJØF, IDA og Fujitsu Services alle blevet afsløret i medierne som brugere af jobkartel-aftaler - og har alle erkendt aftalerne.
Utilstrækkelig dokumentation
Ikke desto mindre finder ministeren dokumentationen utilstrækkelig. Han fastholder, at han kun kender til ét konkret eksempel, nemlig sagen fra Sø- og Handelsretten.
- Så vidt jeg er orienteret er det den eneste konkrete sag, hvor de retlige instanser har taget stilling til grænserne for den nuværende lovgivning - og for hvad der er ret og rimeligt, sagde Claus Hjort Frederiksen som svar på på spørgsmål fra Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr om, hvorvidt ministeren har forholdt oplysninger.
I sagen fra Sø- og Handelsretten erkendte it-virksomheden WM-Data at have hele 300 aftaler, der forhindrer leverandører og kunder i at ansætte WM-Datas medarbejdere.
Spørg Folketinget
Arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten spurgte da også ministeren, hvorfor han ikke blot spurgte om at se Folketingets egen jobkartel-aftale.
På samme måde angreb arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday fra Det Radikale Venstre ministeren for ikke at gøre noget aktivt for at få aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og IBM frem i lyset.
Ministerens begrundelse for ikke at forfølge sagen var blandt andet, at den borger, der havde skrevet mailen, kun havde hørt mundtligt om aftalen, hvilket fik Elisabeth Geday til at stille spørgsmålstegn ved, om det er muligt at få adgang til den egentlige kontrakt.
- Hvilken interesse skulle IBM eller Mærsk Data have i at udlevere nogle kontrakter? spurgte hun.
Det svarede ministeren nu ikke på. Ud over dette henviste han til, at man havde bedt en række organisationer om at sende dokumentationen til ham.
I øvrigt sendte AC tilbage i december 2004 ni eksempler på aftaler, der hæmmer medarbejderes muligheder for jobskifte, men heller ikke disse har tilsyneladende været dokumentation nok for ministeren.
Vil kun forbyde de hemmelige aftaler
Spørgetiden viste en stor uenighed mellem regeringen og oppositionen.
Ministeren vil kun forbyde de hemmelige aftaler, som han finder uacceptable, mens Det Radikale Venstre helst ser, at der også bliver givet kompensation til de ansatte, der omfattes af jobkarteller.
- Jeg mener det er utilstedeligt at binde medarbejdere uden at de bliver kompenseret for det. I øvrigt er det et påfaldende uliberalt synspunkt, at det er o.k. at binde medarbejderne. Vil ministeren ikke lovgive, før han har en fysisk kontrakt i hånden? lød det afslutningsvis fra Elisabeth Geday.
Hertil svarede Claus Hjort Frederiksen, at det drejer sig om at få kendsgerninger på bordet.
- Jeg er lidt overrasket over, at Geday vil lovgive uden at have et ordentligt grundlag. Jeg mener faktisk ikke, at der er noget mystisk i det. Det skal blot foregå på et oplyst grundlag, sluttede ministeren.
