Ementor lukker og slukker i Danmark

Ementor lukker og slukker i Danmark. Selskabets tre afdelinger er alle blevet solgt, og direktør Carsten Dilling er nu ved at rydde de sidste ting op.

Ementor lukker og slukker i Danmark efter at firmaets tre afdelinger i dag er solgt fra for i alt 107 millioner norske kroner.

Det fortæller administrerende direktør Carsten Dilling.

Køberne er IBM, som køber hele firmaets SAP-afdeling, Consit som køber Ementors Oracle afdeling samt Traen, som overtager Microsoft systemudviklingsafdelingen samt retten til den danske del af Ementor-navnet i en periode.

Handlerne er netop lukket, og indbringer ifølge en fondsbørsmeddelelse i alt 98 millioner danske kroner.

- Det gamle Ementor Danmark er aktivitets og driftsmæssigt afviklet, siger Carsten Dilling, der som den sidste lukker og slukker og forlader koncernen.

Provenuet fra handlerne kommer ifølge direktøren til at falde i etaper.

Meningen med handlerne er at opfylde strategien om at blive nordens største it-produktsalgshus og projekt og serviceforretning, fortæller Carsten Dilling.

- Det er en ret stor kontantindsprøjtning fra koncernen. Det giver et godt grundlag for driftsresultatet både i år og næste år, siger Carsten Dilling.

Med dagens salg af de tre afdelinger er der ikke længere noget tilbage i den danske del af Ementor, fortæller direktøren.

- Disse afdelinger var de sidste i den operationelle del. Oprindeligt var fire afdelinger. To SAP-afdelinger, en Oracle-afdeling og en Microsoft udviklingsafdeling.

Handelerne betyder at 90 medarbejdere i Ementors Microsoft-del overgår til Traen, mens 40 ansatte i SAP-afdelingen overtages af IBM og 16 Oracle-ansatte allerede i løbet af december skal flytte til Albertslund, hvor Consit bor.

Tre handler samtidig

Selv om det kan se sådan ud, understreger Carsten Dilling, at det ikke har handlet om at lave en maksimeret handelsvare for Topnordic/Ementor koncernen.

- Vi har lagt vægt på at lave et godt industrielt match mellem afdelingerne og dem, som skulle overtage dem, siger han.

Han fortæller, at koncernen har optimeret afdelingerne i de sidste to år. Derfor har firmaet lagt vægt på, at afdelingerne fremover kommer i et regi, hvor medarbejderne kan udvikle sig bedst muligt.

- Vi har overvejet om vi skulle sælge det hele samlet. Men så får man nogen gange dårligere værdisætning af transaktionen. Prisen for dette er mere kompleksitet og en opbrydning af den samlede forretning. Men hver især kommer afdelingerne videre rigtigt, siger Dilling.

Direktøren fortæller, at projektet for ham er overstået nu. Hans primære opgave har været at håndtere transaktionerne af afdelingerne.

Dermed bliver det Carsten Dilling som lukker og slukker. Han forlader samtidig Topnordic.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job