Firmaer kan spare millioner på e-sygedagpenge

Danske virksomheder vil samlet snart kunne spare millionvis af kroner i administrationsomkostninger på et nyt sygedagpengesystem. Systemet skulle gerne på få år håndtere omkring en million elektroniske indberetninger.

I første kvartal af 2007 sender Kommunernes Landsforening og Beskæftigelsesministeriet en ny sygedagpengeløsning i udbud.

Systemet skal kunne håndtere elektroniske indberetninger, og målet er, at mere end halvdelen af de 1,9 millioner årlige indberetninger i løbet af tre til fem år sker elektronisk.

- Vi forventer, at systemet mere end kan løbe rundt økonomisk, siger kompetencecenterchef Per Schultz Eeg.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på økonomien i projektet, da det endnu kun er i støbeskeen.

Han påpeger dog, at samlet set vil danske virksomheder årligt kunne spare "to-cifrede" millionbeløb på det nye system.

Udvidet funktionalitet

I 2008 er det planen, at virksomhederne kan indberette fuldt digitalt.

- Til den tid vil virksomhederne kunne indberette sygedagpenge direkte fra lønsystemerne. Det vil betyde knap 20 procents tidsbesparelse hos kommunerne på de elektroniske indberetninger, forklarer Per Schultz Eeg.

Derved vil også kommunerne og staten årligt kunne spare millioner på det nye e-indberetningssytem i administrationsomkostninger.

Allerede i foråret 2006 var det dog muligt at foretage sygedag- og barselsdagpenge-indberetninger.

Men med det nye system vil alt foregå via XML-forbindelser frem den nuværende løsning, hvor der i mange tilfælde bliver tilsendt en pdf-filer til kommunernes sikre e-mails.

Derefter bliver oplysningerne i disse pdf-filer indtastet hos kommunerne.

Per Schultz Eeg påpeger, at de store lønsystemleverandører næsten har den fornødne funktionalitet indbygget i deres lønsystemer på nuværende tidspunkt.

Og det vil derfor kun være et spørgsmål om kort tid, før systemet er klar på virksomhedernes side.

Ikke en fordel for små virksomheder

Han peger dog på, at helt små virksomheder næppe vil få meget gavn af systemet.

- De små virksomheder med få indberetninger vil ikke kunne spare meget, da de kun har få pengesager. For dem vil det nok tage lige så lang tid at benytte det nye system som det gamle, siger Per Schultz Eeg.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen