Skuffede investorer flygter fra Tietoenator

Aktierne i den nordiske it-konsulent styrtdykker efter endnu et svagt kvartal. Det er svært at se en ende på problemerne, siger analytikere.

Investorerne trykkede på sælg-knappen, da it-konsulenterne Tietoenator i dag meddelte, at indtjeningen i fjerde kvartal kom ind langt under forventningerne.

Hele 14 procent faldt aktierne på børsen i Stockholm efter den skuffende meddelelse.

Det er anden gang, at Tietoenator nedskriver forventningerne til indtjeningen for 2006.

Første gang var i april sidste år. Det har rystet tilliden til selskabet, vurderer svenske aktieanalytikere.

Investorer snydt

- Mange investorer føler sig lidt snydt. Selskabet kommer med ganske præcise prognoser, som de rammer helt ved siden af, og det er ikke første gang det sker, siger Håkan Wranne, analytiker hos Swedbank i Stockholm, til erhvervsavisen Dagens Industri.

Selv om 2006 var et jubelår for mange it-aktier, gik det rigtig skidt for Tietoenator, hvis aktier faldt 22 procent.

Efter dagens skuffelse er næsten 40 procent af selskabets værdi barberet væk på lidt over et år.

Problemer med outsourcing

Blandt årsagerne til Tietoenators problemer peger analytikerne på øget konkurrence fra outsourcing.

- Det lader til, at selskabet blandt andet har fejlbedømt konkurrencen fra lavtlønslandene. Den har været stigende de sidste to år, siger Håkan Wranne.

– Selskabets nicher ligger på områder, hvor den
internationale konkurrence er hårdest, vurderer han.

Tidligere på måneden pegede Niels Molin, direktør for analysehuset IDCs svenske afdeling, på at store konsulenter som Tietoenator i stigende grad udfordres af mindre spillere med fokuserede kompetencer.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job