Store it-virksomheder sender e-fakturaer på papir

Større virksomheder, også inden for it-branchen, foretrækker stadig papiret, når de sender regninger. Det giver besvær for offentlige myndigheder.

Det er ikke kun de små og mellemstore virksomheder, der foretrækker papiret, når de sender regninger til det offentlige.

Både Ballerup Kommune og IT- og Telestyrelsen er overrasket over, hvor mange af de store virksomheders regninger, der har været en tur gennem scanneren.

Det er de såkaldte Læs Ind-bureauer, der har opgaven med at modtage papirregninger og omdanne dem til elektroniske fakturaer.

"Der er store it-virksomheder, der benytter Læs Ind i stor, stor stil. Den gamle historie om smedens hest og skomagerens børn holder stadigvæk. Det er utroligt," siger Poul Nielsen, leder af bogholderiet i Ballerup Kommune.

Han har oplevet problemer med kvaliteten af de scannede fakturaer og håber derfor, at virksomhederne efterhånden vil sende regningerne fuldt elektronisk.

Skyldes skift af ERP-system

SAS Institute er en af de it-virksomheder, der indtil nu har sendt regninger på papir. Det skyldes dog, at virksomheden ikke ville lave ændringer i deres gamle Concorde XAL-system, da de snart skifter til Dynamics Ax.

Der er flere muligheder for at benytte diverse tast-selv-tjenester på nettet, men det har slet ikke været inde i overvejelserne hos SAS Institute.

"Det har vi for mange fakturaer til," siger Per Damgaard, it-medarbejder hos SAS Institute.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S