E-boks skal flytte hjemmefra for at blive en succes

Prestigeprojektet E-boks har med et beskedent overskud bevist, at projektet har lært at gå. Men hvis E-boks skal blive en rigtig succes, skal det eksporteres til udlandet for at stå sin prøve, siger professor.

Efter tre år med et samlet underskud på mindst 47 millioner kroner, kan prestigeprojektet E-boks, der er et fælles barn mellem Post Danmark, KMD og PBS, endelig fremvise et beskedent overskud på 3,5 millioner kroner før skat.

Men det er E-boks planer for fase to, der afgør, om projektet nogensinde bliver en god forretning.

Det mener Kim Viborg Andersen, der er professor ved Institut for Informatik på Copenhagen Business School.

”Spørgsmålet er, om deres planer er at ekspandere til udlandet eller bare at udbygge løsningen inden for Danmarks rammer,” siger Kim Viborg Andersen.

Der skal vælges strategi

Ifølge professoren vil E-boks nemlig hurtigt nå loftet, hvis firmaet vælger at blive inden for landets grænser.

”Dilemmaet er, at nu har de vist, at det kører i dansk sammenhæng. Det har fået en egendynamik, som gør, at det godt kan blive større inden for Danmark. Men hvad så nu?,” spørger professoren.

Ifølge Kim Viborg Andersen begår mange danske virksomheder en fejl, når de bliver indenfor Danmarks grænser.

”Med denne her ejerkreds bag projektet ser muligheden for at få det bredt ud til andre landet ikke specielt lovende ud. Det er en meget dansk løsning,” siger Kim Viborg Andersen.

Prøven skal ske i udlandet

Hvis ejerkredsen bag E-boks vælger at ekspandere til udlandet, giver det en god mulighed for at afprøve, hvor god ideen med E-boks i virkeligheden er. Samtidig opstår muligheden for at opnå en dansk eksportsucces, hvis ideen også viser sig at være god i udlandet.

”Der er trods alt et rimeligt begrænset marked for løsningen i Danmark,” siger Kim Viborg Andersen.

Ikke så ringe

Administrerende direktør hos E-boks, Henrik Andersen, forklarer, at de foregående års tab har været en en del af en langsigtet investering.

”Vi har hele tiden vist, at det ville tage mellem fire og fem år at løbe der her igang” siger Henrik Andersen.

Ifølge direktøren er der sket en fordobling af omsætningen hos E-boks fra omkring 13 millioner kroner til mere end 25 millioner kroner i 2006.

Og Henrik Andersen mener ikke, at det er et problem, at det har taget E-boks fem år at skabe overskud.

”Vi ændrer vaner hos forbrugere, og vi ændrer måden, man modtager sin administrative post på. Jeg tror egentlig at mine ejere er rimelig tilfredse med den investering, de har gjort,” siger Henrik Andersen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job