Dynamicweb overtager million-underskud i Synkron

CMS-firmaet Synkron har offentliggjort sit sidste regnskab, som er præget af røde tal på bundlinjen. Direktøren i Dynamicweb, der netop har købt Synkron, er dog stadig optimistisk og ser opkøbet som en massiv styrkelse.

Den århusianske CMS-leverandør Dynamicweb Software købte i slutningen af sidste måned konkurrenten Synkron for et tocifret millionbeløb.

Nu kommer så det afsluttende regnskab fra Synkron, og det hører til i den kedelige ende af skalaen. Firmaet har nemlig langt fra levet op til forventningerne.

Omsætningen faldt med ni procent og havnede for regnskabsåret 2005/2006 på 19,6 millioner kroner, mens resultatet før skat blev et underskud på 5,3 millioner kroner.

Egenkapitalen i Synkron udgør 4,2 millioner.

Synkron henviser til, at underskuddet i høj grad kan henføres til investeringer i afsætningskanalen og produktudvikling.

"Det er klart, at et underskud i denne størrelsesorden ikke er et tilfredsstillende resultat. Men det var et bevidst strategisk valg at sætte turbo på udviklingen, og det har kostet på bundlinjen," siger administrerende direktør, Poul Sjøberg.

Udviklingsafdelingen skal vende skuden

Med opkøbet af Synkron tilegner Dynamicweb sig en plads blandt de allerstørste CMS-spillere i Norden med 3.000 kunder og en samlet omsætning i omegnen af 50 millioner kroner.

Opkøbet af Synkron betyder samtidig, at Dynamicweb-direktør og medstifter, Christian Beer, fratræder sin stilling som administrerende direktør.

I stedet tiltræder den hidtidige Synkron-direktør, Poul Henrik Søjberg, som øverste chef, mens Dynamicweb-stifterne Christian Beer og Nicolai Pedersen i stedet vil fokusere på udviklingsopgaver.

Christian Beer har ikke ønsket at kommentere regnskabet, men henviser til Synkrons tidligere direktør Poul Henrik Søjberg, der nu fører roret for begge selskaber.

Han siger, at trods underskuddet betyder sammenlægningen, at Dynamicweb har erhvervet mange gode folk og produkter, der samlet set vil vende skuden.

"I forbindelse med Dynamicwebs køb af Synkron er det planen, at vi videreudvikler på begge platforme, da vi nu har en udviklingsafdeling på 40 mand. Dynamicweb bliver standardproduktet, og Synkron bliver det produkt, der kan moduleres og konfigureres 100 procent," siger Poul Henrik Søjberg.

"Vi har allerede set de første frugter af de investeringer, der er foretaget i Synkron, da vi halvvejs gennem regnskabsåret har set et overskud på driften og en stigende omsætning," siger den tidligere Synkron-direktør, der altså nu har overtaget tømmerne for Dynamicweb.

Det er hensigten, at Synkron-opkøbet skal ruste Dynamicweb yderligere til de omfattende ekspansionplaner, som firmaet har, oplyser selskabets direktør.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job