Dansk detailkæde kan være på vej med net-satsning

Det lille online-supermarked husholdningen.dk kan være på vej til at blive solgt til en af de store detailkæder. Det mener konkurrenterne er naturligt, for markedet er i rivende udvikling.

Computerworld erfarer, at det lille online-supermarked, husholdningen.dk, er på vej i hænderne på en af de tre store detailkæder i landet - Dansk Supermarked, Coop eller Dagrofa.

Formålet med opkøbet er, at kunderne kan bestille sine dagligvarer over nettet, som supermarkedet derefter leverer til døren.

Husholdningen.dk vil dog ikke ud med, hvilket selskab som virksomheden har fået forespørgsler fra.

"Jeg vil ikke ødelægge den gode dialog, som vi har fået etableret nu ved at give pressen oplysninger," lyder det hemmelighedsfuldt fra direktør Andreas Hensen hos husholdningen.dk.

Kan det være Dansk Supermarked?

Meget tyder imidlertid på, at det er Dansk Supermarked - der står bag blandt andet Bilka, Føtex og Netto - som er ved at forberede sig på at rykke på nettet og helt ud til kundernes hoveddør.

Virksomheden vil dog ikke ud med konkrete planer om fremtiden.

"Jeg vil ikke udtale mig om Dansk Supermarkeds strategiske overvejelser. Vi er på et marked, hvor konkurrencen er meget hård, og konkurrenterne holder øje med hinanden. Derfor får du ikke noget ud af mig," siger informationschef Erik Eisenberg fra Dansk Supermarked.

På nuværende tidspunkt er Dansk Supermarked Gruppen ikke særlig langt fremme med det digitale salg. Endnu er det nemlig kun fotofremkaldelser og musiksalg, som selskabet benytter nettet til.

Derimod har Coop - der står bag blandt andet Kvickly og Brugsen - allerede etableret online-forretningen NETtorvet med dagligvarer, som selskabet dog ikke bringer ud.

"Men jeg kender ikke det fjerneste til et kommende opkøb af et online supermarked," siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop.

ISO var den første

ISO var med sit ISO Telekøb det første online supermarked, der benyttede e-handel i dagligvareforretninger.

Men 3. februar 2002 lukkede supermarkedskæden en del af forretningen ned.

Trods en pæn stigning i omsætningen kunne ISO ikke få gjort sit telekøb til en overskudsgivende forretning efter fire på markedet.

ISO blev efter e-handelsoplevelsen opkøbt af Dagrofa i 2005.

"Vi undersøger selvfølgelig markedet og har blandt andet erfaringerne med ISO's online-initiativ in mente. Men vi har ingen konkrete planer om overtagelser af online-supermarkeder på nuværende tidspunkt," lyder det fra Dagrofas administrerende direktør, Carsten Normann.

Vækst i online-supermarkederne

Den store detailkæde, der satser online, vil komme ind på et marked i kraftig vækst.

Efter nogle halsbrækkende år i starten af det nye årtusinde, hvor der var røde tal hos både ISO, Favør og andre, der forsøgte sig på markedet, lyder der nu helt andre positive toner fra de etablerede online supermarkeder, som alle melder om fremgang, selvom ikke alle har store kundegrupper endnu.

Direktør Peter Bagge-Nielsen fra online-supermarkedet torvet.dk er derfor ikke overrasket over, at en af de store spillere har meldt sig ind i kampen om online-kunderne.

"Der er jo rivende udvikling i branchen. Vi vokser selv hver uge på både antal ordrer og på omsætningen. Og vi omsætter årligt nogenlunde som et mellemstort supermarked," lyder det fra direktøren.

Han vil ikke ud med det konkrete beløb, men det er "et to-cifret millionbeløb større end 15 millioner kroner."

Han oplyser, at torvet.dk fra starten i august 2006 har fået udvidet kundedatabasen til 8.000 engangshandlende eller tilbagevendende kunder.

Og det er hovedsageligt ferske varer som frugt, grønt, og kød, som disse kunder får leveret til bopælen.

Årstiderne rykker stadig

Hos en af de senere års helt store succeser inden for dagligvarehandel, aarstiderne.com, melder man også om fremgang.

"Vi er vokset til at uddele omkring 32.000 kasser med frugt, grønt, kød og brød om ugen mod 24.000 for blot to år siden," fortæller kommunikationschef Jacob Hasseriis Dietz fra aarstiderne.com.

Han oplyser, at omsætningen for 2005 lød på 150 millioner kroner – da firmaet solgte betydeligt færre kasser end i dag.

"Vi formoder helt simpelt, at det er en kombination af en øget interesse for økologi og servicen med levering til døren, der har skabt vores succes," afslutter han.

TD SYNNEX Denmark ApS

Sales Coordinator

Nordjylland

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura