Computerworld mener: Vælgerne er i den grad klar. Det er landets politiske ledere ikke. Trist. Lederskab handler om at gå foran, ikke følge efter.
Hele 85 procent af danskerne er klar til at bruge elektroniske, internetbaserede valghandlinger, hvis de ellers havde muligheden.
Hvad de ikke har.
I Danmark, klodens it-nation nr. 1 ifølge den seneste rangliste i Global Information Technology Report fra World Economic Forum, skal vælgerne analogt bevæge sig til valgsteder over det ganske land og manuelt – ved hjælp af blyant og papir – udøve deres indfødte ret til at stemme.
Parakdoksalt
Det er i sig selv paradoksalt.
Og det hænger dårligt sammen med den danske selvforståelse som et af verdens mest udviklede demokratier.
Erfaringerne fra Estland og andre lande, der er længere med digitaliseringen af demokratiet, er, at e-valg styrker valgdeltagelsen og dermed demokratiets bredde – hovedsagelig, fordi det bliver lettere for flere at deltage i valghandlingen.
Selvfølgelig er der en række sikkerhedsaspekter i skræddersyede valg – altså valg, hvor vælgeren bestemmer, hvor og hvornår der skal stemmes.
Det er problemer, som kan og skal håndteres.
Samtidig må muligheden for valghandlinger via internettet ikke erstatte, men supplere de fysiske valgsteder, selv om der indlysende nok bliver behov for færre geografiske valgsteder, når den personlige computer forvandler sig til en valgurne.
Vi har den digitale signatur
Og vi har i Danmark brugt ganske mange kollektive ressourcer på at udvikle en digital signatur, som netop gør det sikkert for den enkelte at agere på nettet.
Faktisk ville e-valg kunne fungere som den killer application, der udbreder den endnu alt andet end populære digitale signatur til den brede befolkning.
Danmark har i forvejen en af de højeste valgdeltagelser i verden.
Det er en styrke, som oplagt bør bruges til at aktivere den digitale signatur bredt, så flere danskere bliver mere fortrolige med at bruge det voksende antal offentlige internetbaserede servicetilbud. Det er der skattekroner at spare på.
Der er samtidig ingen grund til at begrænse e-valgene til folketingsvalg.
Tværtimod.
Systemet er velegnet til alle slags valg, fra folkeafstemninger til regionsvalg og kommunalvalg eller menighedsrådsvalg og skolebestyrelsesvalg.
Digitaliseringen af valghandlingen giver som al anden digitalisering en mulighed for at præsentere valgmulighederne (hvem er det egentlig, der vil vælges til kommunalbestyrelsen eller menighedsrådet?) og skabe overblik, åbne for debat og invitere til høring.
Det kan ikke andet end styrke demokratiet.
Åbner for flere valghandlinger
E-valg åbner også for flere valghandlinger – fordi det er nemt, bekvemt og billigt.
Flere spørgsmål kan med andre ord lægges direkte ud til vælgerne.
Dette er en mulighed, som teknologien åbner.
I hvilket omfang muligheden skal anvendes, er et politisk spørgsmål.
Men e-valg åbner for en fornyet debat om, hvordan vi bedst praktiserer demokratiet.
Danmark har et repræsentativt demokrati, som i dagens globale økonomi bliver udfordret af mere autoritære samfundsmodeller, som den kinesiske, der udmærker sig ved langt større beslutningshastighed i samfundsøkonomiske spørgsmål.
E-valg kan være det første skridt i en teknologisk understøttelse af de demokratiske processer, fra politikskabelse til selve valghandlingen.
E-valg kan dermed åbne for en nødvendig udvikling og nytænkning af de vestlige demokratiske processer.
Danmark har alle forudsætninger for at anføre i den udvikling og agere rollemodel.
Vælgerne er klar. Teknologien er til stede.
Alt, vi nu mangler, er at landets politiske ledelse vågner til dåd og handling, og digitaliserer demokratiet.
Der er ingen grund til at vente.
