Computerworld News Service: Rumfartøjet MGS blev sendt op i november 1996 og begyndte sit kredsløb omkring Mars den følgende september, som en del af det, der blev en næsten 10 år lang forskningsundersøgelse.
MGS kortlagde Mars’ overflade og den omkringliggende atmosfære, leverede omfattende billedmateriale og hjalp med at finde en landingsplads til et andet rumfartøj.
Den sidste kommunikation fra MGS blev modtaget på Jorden 2. november efter at fartøjet havde fået besked på at udføre nogle rutinejusteringer på sine solfangere.
Fartøjet svarede på kommandoen med en række advarsler og indikerede så, at den havde stabiliseret sig selv. Det var dens sidste besked.
Computerfejl
Den 13. april bekendtgjorde NASA at årsagen til ulykken er kode-relateret:
"Tabet af rumfartøjet er resultatet af en række begivenheder forbundet til en computerfejl, der blev begået fem måneder før, batteriet satte ud,” siger Dolly Perkins, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Under en softwareopgradering af rumfartøjets styresystem er nogle af indstillingerne blevet sendt til den forkerte computer på fartøjet.
Fejlen var ikke synlig, før problemet med solfangerne, hvilket fik fartøjet til at slå sine katastrofe-indstillinger til.
Dette resulterede i, at det ene af fartøjets batterier blev udsat for direkte sollys.
Rumfartøjets administrationsprogram tolkede over- ophedningen af batteriet som en overopladning og lod derfor være med at genoplade.
Det andet batteri kunne ikke kompensere for det ødelagte batteri og løb med tiden tør for strøm.
Softwarefejlen ramte også en antenne, der afskar Jorden fra al kontakt med fartøjet.
NASA understreger dog , at rumfartøjet har været i rummet fire gange så længe som forventet, hvilket gør MGS til det mest værdifulde rumfartøj, der nogensinde har været sendt til den røde planet.
"Mars Global Surveyor har overgået vores vildeste forventninger," siger Michael Meyer, der er forskningschef på NASAs undersøgelser af Mars.
"Det har længe været MGSs undersøgelser af Mars, der har givet det største afkast, og den bliver ved med at give, jo mere materiale vi får analyseret.”
Oversat af Ditte Thøgersen
