Kritik: Bertel sjofler lærerstuderendes it-kompetencer

Undervisningsminister Bertel Haarder lovede i efteråret i blandt andet Computerworld, at fremtidens lærerstuderende vil få langt mere it-undervisning med den nye læreruddannelsesreform. Men reformen er uambitiøs, lyder det fra undervisere på seminarierne.

Artikel top billede

Undervisningsministeren har lovet, at ordet "it" indgår i alle fagbeskrivelser på seminarierne, og på nær i psykologi er løftet overholdt i den nye bekendtgørelse om læreruddannelsen.

Men det er ikke godt nok, lyder det fra en flok lektorer på sjællandske seminarier.

"En ting er, at lærerstuderende får en række færdigheder i at bruge konferencer, mails og så videre. Det gør man også på sygepleje- og ingeniørstudiet. Men en lærer skal også lære at undervise med nye medier," siger Rene B. Christiansen, lektor på Holbæk Seminarium.

"It bliver noget med at smide nogle tekster op på en konference, selvom man lige så godt kunne have givet den studerende dem i hånden. Det bør i stedet handle om, hvordan man bruger it i undervisningen."

De studerende holder øje

De lærerstuderende forstår godt kritikken.

"Man kunne godt have ønsket, at der stod noget mere specifikt om det it-didaktiske, men det kan godt blive en del af fagene alligevel," siger næstformand Marie Bylov Falgren, Lærerstuderendes Landskreds.

Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold, og det er i den del, at Marie Bylov Falgren ser nogle mangler. Lærerstuderendes Landskreds har som et fokusområde at kæmpe for, at seminarierne husker den del.

"Vi skal ikke bare vide, hvad USB og Messenger er. Vi skal vide, hvordan vi bruger det aktivt i undervisningen," slår Marie Bylov Falgren fast.

Samme undervisning flere gange

Undervisningsminister Bertel Haader mener ikke, at bekendtgørelsen har mangler.

"Selvfølgelig skal man lære at undervise med it. Det står også i bekendtgørelsen, som jeg har læst igennem," siger han.

Rene B. Christiansen fra Holbæk Seminarium fastholder, at bekendtgørelsen fokuserer langt mere på it-færdigheder end på undervisningskompetencer.

Han kritiserer også, at der ikke er skrevet nogen udvikling ind i bekendtgørelsen, om hvor meget de studerende skal kunne på forskellige årgange. Dermed kan skolerne opfylde bekendtgørelserne ved at give undervisning i de samme programmer flere gange.

Manglende strategi

Desuden er det forskelligt, i hvor høj grad it er nævnt i de enkelte linjefag. Dermed kan de studerendes it-færdigheder blive meget forskellige alt efter, hvilke fag de læser.

"Der er ingen samlet strategi," fastslår Rene B. Christiansen, der mener, at reformen ikke modsvarer risikoen for flere it-analfabeter blandt børn og unge.

Igen er undervisningsminister Bertel Haarder helt uenig.

"Der er i høj grad en samlet strategi. Og bekendtgørelsen skal forståes på den måde, at der skal være en samlet strategi for lærernes it-kompetencer. Ingen skal forlade læreruddannelsen uden at være højkompetent, når det gælder it," siger undervisningsministeren.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect