10 it-begreber på vej i graven - kapitel 2

Kapitel to: Ekspertise i Novell NetWare eller OS/2 er ikke længere det, der vejer tungt i lønningsposen. Her kan du se listen over 10 døende it-begreber. Er du ekspert i en af disse, er det på tide at begynde at tænke på efteruddannelse.

4. cc:Mail
Dette simple LAN-baserede e-mailsystem fra 1980'erne havde engang i omegnen af 20 millioner brugere.

Men da e-mailfunktionalitet i stigende omfang sneg sig ind i mere komplekse systemer som Lotus Notes og Microsoft Exchange, ebbede cc:Mails popularitet langsomt ud, og i 2000 forsvandt det helt ud af markedet.

"cc:Mail er fortid. Nu om stunder får man e-mail sammen med alt muligt andet, og netop den tendens fik cc:Mail ikke i tide øje på," siger David Foote.

Ikke desto mindre holder det californiske firma Global Systems Services fast i et tilbud om kommerciel support for systemet.

5. ColdFusion

Dette engang så populære web-programmeringssprog blev lanceret i midten af 1990'erne af Allaire (som senere blev opkøbt af Macromedia, som senere blev opkøbt Adobe).

ColdFusion er med tiden blevet overtrumfet af andre udviklingsplatforme som Microsofts Active Server Pages og .Net samt Java, Ruby on Rails, Python, PHP og lignende open source-sprog.

Man diskuterer dog fortsat ColdFusions robusthed og skalerbarhed sammenlignet med konkurrerende produkter, men faktum er, at ColdFusion-programmørens papir i dag ikke er nær så guldrandet som førhen.

"Det var utroligt populært engang, men efterhånden er markedet blevet fyldt ud af andre produkter," fastslår Foote.

6. C-programmering

Web har taget over, hvor C-sprogene engang dominerede.

"C++ og C Sharp lever fortsat og har det godt, men i dag vil den typiske C-programmør formentlig være en fyr, der enten er arbejdsløs og/eller i gang med at tilegne sig nye færdigheder," mener Stewart Padveen.

Læs mere:

Læs kapitel et om kompetencer og programmer, der står og tripper på gravens rand. Her kan du læse om Cobol, ikke-relationelle DBMS'er og ikke-IP-netværk.

Læs kapitel tre om kompetencer og programmer, der står og tripper på gravens rand. Her kan du læse om PowerBuilder, certificerede NetWare-teknikere, pc-netværksadministratorer og OS/2.

Oversat af Lene Sekjær

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S