De danske elselskaber har indtil videre pumpet over 1,6 milliarderne kroner i at grave optiske fibre til bredbånd ned i jorden.
Målet er at skabe lukrative bredbånds-forretninger, men indtil videre forsvinder pengene ned i jorden sammen med fiberen.
Ud af elselskabernes 15 danske fiber-forretninger har Computerworld gennemgået årsregnskaberne fra de 11, der har offentliggjort et selvstændigt bredbånds-regnskab.
Alle selskaber undtagen ét har underskud. I alt tabte de 147 millioner kroner i 2006, eller hvad der svarer til 13,4 millioner kroner i gennemsnit.
Dansk Energi: Helt naturligt
Dansk Energi, der er brancheorganisation for elselskaberne, peger selv på, at underskuddene blot er et udtryk for, at man stadig er ved at opbygge fiberforretningerne.
"At udvikle en infrastruktur kræver store investeringer, og så har man en forventning om, at indtjeningen kommer senere," siger Lars Aagaard, vicedirektør i Dansk Energi.
Dansk Energi har selv anslået, at det samlet set vil koste elselskaberne 10 milliarder kroner over en 10-årig periode at etablere fiber-infrastrukturen. Alligevel tør Lars Aagaard ikke spå om, hvornår milliard-investeringerne kan være tjent ind igen.
"Det kan jeg simpelthen ikke svare på. For det første tilpasser selskaberne jo planerne undervejs, for det andet er forretningsplanerne helt forskellige fra selskab til selskab, siger Lars Aagaard.
Han tilføjer, at det må være op til det enkelte elselskab at vurdere, hvad der er fornuftigt.
"De har besluttet sig for at investere i nogle projekter med de penge, som er deres egne. Det er jo en grundlovsfæstet ret i Danmark, at man selv kan bestemme over egne penge," lyder det fra Lars Aagaard.
Politisk frygt
Fra politisk side er det dog ikke alle, der er lige glade for, at elselskaberne pumper milliarder i fiber-forbindelser.
Allerede sidste år kaldte Dansk Folkepartis teleordfører Jørn Dohrmann elselskabernes bredbånds-evner for tvivlsomme. De aktuelle regnskabstal gør ikke hans frygt mindre - nærmest tværtimod.
"Det er min påstand, at det reelle underskud er meget, meget større."
Han forklarer sig med, at elselskabernes fordeling af investeringerne er svære at gennemskue, og at mange af elselskaberne bruger den undskyldning, at man alligevel også skulle grave elkabler ned.
"Der er med garanti nogen, der vil komme galt af sted her. Det er i mange tilfælde nogle inkompetente folk, der har taget beslutningerne om bredbåndsatsningerne i elselskabernes bestyrelser," forklarer han med henvisning til, at de næppe har den store forstand på bredbåndsmarkedet.
Overhalet af udviklingen?
Flere ting kan spænde ben for elselskabernes bredbåndsforretninger.
Lige siden elselskabernes startede med at investere i fiber-bredbånd, har et af de vigtigste salgsargumenter været, at kunderne får både internet, telefoni og tv i en og samme løsning.
Over de senere år har netop disse områder dog gennemgået en markant udvikling.
Internetpriserne rasler ned i takt med, at hastighederne skyder i vejret. Man bliver bedre og bedre til at udnytte kobber-forbindelserne til bredbånd, og 20Mbit/s er i dag et produkt hos de fleste traditionelle internetudbydere. Det kniber dog fortsat med upload-hastighederne på kobberen.
Dertil kommer, at trådløse bredbåndsteknologier som WiMAX og Turbo 3G allerede er ved at indtage Danmark. Også her vil hastighederne vokse markant i de kommende år.
På tv-siden vil elselskaberne også få konkurrence i de kommende år. Fremtidens digitale tv-sendenet i Danmark er nemlig på trapperne, og når det sendenet er klar om nogle år, vil det kunne tilbyde kunderne mange af de samme muligheder, som man får med tv over fiber.
Elselskaber læser avis
Hos Dansk Energi frygter man dog hverken fejlslagne investeringer, eller at fiber-infrastrukturen skal blive overflødiggjort af den generelle teknologiske og prismæssige udvikling.
"Vores medlemmer læser også avis, og de er professionelle mennesker, der selvfølgelig også har blik for, hvordan det går med det, naboen foretager sig," forklarer vicedirektør Lars Aagaard.
Dog tilføjer han, at Dansk Energi hverken kan eller skal forsvare alle elselskabernes investeringer.
"Det er jo nu engang sådan med forretninger, at der ikke er nogen garanti for, at man tjener penge - og man har sådan set ret til at tjene penge. Den afvejning er op til det enkelte elselskab, for det er deres penge."
Den seneste opgørelse over antallet af fiber-kunder viser, at 26.000 i dag er tilsluttet elselskabernes bredbånds-produkter. Yderligere 30.300 venter på at blive tilsluttet.
Sådan gik det fiberforretningerne i 2006:
Dong Energy Fibernet: Underskud på 9,3 millioner.
Energi Fyn Bredbånd: Underskud på 8,2 millioner.
TRE-FOR PROFIBER: Underskud på 43,9 millioner.
HEF Bredbånd: Underskud på 7,7 millioner.
MidtVest Bredbånd: Underskud på 39,3 millioner.
SYD ENERGI Bredbånd: Underskud på 17,3 millioner kroner.
Energi Horsens PROFIBER: Underskud på 12,9 millioner.
Energi Randers Tele: Underskud på 5,9 millioner.
NRGi Fibernet: Underskud på 0,3 millioner kroner.
Sydfyns Intranet: Underskud på 2,9 millioner kroner.
Bredbånd NORD: Overskud på 490.000 kroner, men de tre elselskaber bag Bredbånd Nord stiftede også først det fælles selskab i 2006. De har meldt ud, at der de første tre år vil blive investeret omkring 250 millioner i projektet, og at der på længere sigt vil blive satset over en milliard på at skabe en infrastruktur af fiberbredbånd til 80.000 husstande i området.
Disse regnskaber har Computerworld ikke haft mulighed til at gennemgå:
EnergiMidt - FiberBredbånd.
GE Fibernet.
NEF Ægte Bredbånd.
SEAS-NVE Fibernet.
