Computerworld mener: Regeringens stort anlagte digitaliseringsstrategi, som skal forløse velfærd til fremtidens danskere, risikerer at ramle ind i alvorlige problemer i landets kommuner.
Problemet handler om, at de kommunale it-budgetter er overskredet ganske væsentligt i forbindelse med Danmarkshistoriens største it-projekt.
It-budgetterne i forbindelse med den nyligt gennemførte kommunalreform er ifølge de kommunale it-chefer mange steder skredet med omkring 40 procent.
Mangler overblik
Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, hvor stort problemet er.
Regeringen har tilsyneladende intet samlet overblik over økonomien i forbindelse med de omfattende sammenlægninger og tilpasninger af it-systemerne i kommunerne.
Men med afsæt i beregninger fra kommunernes eget it-selskab i KL og Rambøll Management – et førende konsulenthus for det offentlige – har kommunerne brugt over én milliard kroner mere end budgetteret på it.
Formelt it-chefernes ansvar
Det er selvfølgelig it-cheferne i kommunerne, der har ansvaret for it-budgetterne – og dermed også budgetoverskridelserne.
Men det er nu engang kun muligt at budgettere, hvad man ved.
Og landets kommunale it-chefer forsvarer sig med, at budgetoverskridelserne hovedsagelig skyldes manglende oplysninger eller kravspecifikationer, samt nye opgaver, som er kommet til, efter budgetterne blev lagt.
Hvis vi vælger at tro it-cheferne, ligger en væsentlig del af skylden for milliardoverskridelsen på indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens bord i form af dårlig ledelse.
Så omfattende organisationsændringer, som kommunalreformen er et udtryk for, skal planlægges og koordineres i god tid, hvis ikke blot opgaven skal løses, men budgettet også holdes.
Mindre it eller mindre velfærd
Konsekvensen af budgetoverskridelserne er, at mange af landets borgmestre og byråd efter sommerferien kommer til at forholde sig til budgetter, hvor it-omkostningerne er skredet voldsomt.
Med det gældende skattestop betyder det, at de brugte penge skal findes andre steder på de kommunale budgetter.
Valget kommer grundlæggende til at stå mellem mindre it eller mindre velfærd.
Det kan blive vanskeligt at overbevise byrådsmedlemmerne om, at kommunens ældre eller børn skal have mindre omsorg eller pleje.
Alternativet er besparelser på de øvrige it-omkostninger, hvilket vil gå ud over digitaliseringen, som i mange kommuner ellers skulle frigøre ressourcer til mere velfærd.
Regeringen må betale
It-milliardunderskuddet vil under alle omstændigheder frembringe en debat, hvor it atter en gang indtager en meget lidt flatterende nøglerolle som et velfærdsproblem, snarere end en velfærdsløsning.
Det er svært at se, hvordan det kan føre til opbakning i kommunerne til den danske digitaliseringsstrategi, som regeringen har gjort til en knastaksel i velfærdsreformerne.
Hvis regeringen tager sin egen digitale strategi alvorligt, så må Lars Løkke Rasmussen som den øverste ansvarlige for kommunalreformen nødvendigvis udvise handlekraft og træde til med et centralt bidrag til de sprængte kommunale it-budgetter.
Det bliver i forvejen vanskeligt at drive digitaliseringen af det offentlige igennem.
Det bliver nærmest umuligt, hvis dagsordenen i mange af de nye kommuner bliver digitale nedskæringer.
Gentag ikke fadæsen
Regeringen har allerede misbrugt den historiske chance, som kommunalreformen repræsenterede, til at forny og forbedre de offentlige it-systemer.
Frem for at indregne oplagte og fremadrettede it-investeringer, valgte regeringen med indenrigsminister Lars Løkke og finansminister Thor Pedersen som frontfigurer at forfølge en minimalsystem-tænkning, som handlede om kun at bruge de midler på it, som var nødvendige for at sikre en fortsat drift på det niveau, som de kommunale it-systemer havde før reformen.
Lad nu være med at følge den bommert op med en ny.
