Danmarks største it-leverandør er en guldgrube

Danmarks største it-leverandør kan notere en rekord-stor omsætning og et overskud i særklasse på trods af opkøb i både Sverige og Norge.

Artikel top billede

Direktør for Topnordic, Claus Hougesen, ser frem mod en nordisk omsætning på 20 milliarder kroner i 2010.

Pengene vælter ind i driver hos Danmarks største it-leverandør, Topnordic.

Selskabet opkøbte i 2006 norske Ementor i marts samt svenske Atea, og alligevel kom selskabet ud af sidste år med et overskud på 42,5 millioner kroner – to millioner kroner mere end i 2005.

"Det har været et fantastisk år, og forretningen kører forrygende. Vi havde en omsætning på 3,2 milliarder kroner, som ville være mere end 600 millioner kroner større, hvis vi havde taget hele året med for Atea og Ementors vedkommende," siger Topnordics direktør, Claus Hougesen.

Han peger på, at selskabets strategi med at satse på volumen for at opnå bedre priser, få flere teknikere for at øge kompetencerne samt få beslutningerne tæt på kunderne, er lykkedes til fuldkommenhed.

"Selvom vi er en virksomhed med godt 1.000 medarbejdere alene i Danmark, så er det vigtigt, at vi er fleksible og vores værdier virkelig leder medarbejderne, så vi undgår det værste bureaukrati," siger Claus Hougesen.

Eksempelvis gennemgår Topnordic-medarbejderne et kursus i kvartalet, hvor de bliver trænet i Topnordics værdisæt.

"Det hjælper jo ikke på medarbejder-gejsten bare at hænge en plakat op," siger Claus Hougesen.

Kunøe-effekten

Claus Hougesen fremhæver også selskabets bestyrelsesformand igennem ni år, Ib Kunøe, som værende stærkt medvirkende til succesen.

"Ib har haft en kæmpebetydning for Topnordic som en rigtig god sparringspartner og med forbilledlige forretningsevner. Han har været risikovillig i hårde tider og samtidigt været meget positivt på vores værdiorienterede ledelse, og hele tiden sagt: Lad nu være med at snakke om det – træn medarbejderne," forklar Claus Hougesen mens han lægger tryk på alle ordene.

20 milliarder i 2010

Topnordic sidder solidt på det nordiske marked, hvor selskabet omsætter for 13 milliarder kroner.

"Vores næste milepæl er dog noget vi kalder 20 i 10, hvor vi gerne skal op og omsætte for 20 milliarder på it-infrastrukturen i Norden i 2010, hvor der vil være en omsætning på i alt omkring 140 milliarder kroner," forklarer Claus Hougesen.

Han vil dog ikke oplyse, hvordan disse ekstra syv milliarder skal findes henne.

Frygter ikke monopol

Claus Hougesen frygter ikke, at Topnordic vil blive stemplet som et selskab med en monopollignende position, da selskabet "kun vil sidde på omkring 16 til 18 procent" på det nordiske marked.

Heller ikke research-manager Anders Elbak fra analysehuset IDC kan se, at Topnordic får monopol på it-infrastrukturen hverken i Danmark eller i Norden.

"Selskabet er i en klasse for sig selv, men der er langt til monopolet. Bare i Danmark er der alt for mange små og specialiserede leverandører til, at Topnordis kan udkonkurrere dem," lyder hans vurdering.

Er klar til Europa

Hvis Norden alligevel skulle blive for lille til Topnordic, så afviser direktør Claus Hougesen ikke opkøb andre steder i Europa.

"Hvis der kommer nogle rigtige gode mulighed fra eksempelvis Tyskland, så går vi aktivt efter dem. Men vi skal ikke til at brænde hele vores nordiske overskud af på at finansiere en fabrik i Tyskland," siger han.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse