Nyt milliard-opkøb fra Google

Søgegiganten Google har købt sikkerhedsfirmaet Postini. Kampen mod Microsoft optrappes således yderligere.

Artikel top billede

Købet af sikkerhedsfirmaet Postini har kostet Google 625 millioner dollar, hvilket svarer til mere end 2,9 milliarder gode danske kroner.

Formålet med opkøbet er at gøre Google Apps mere tillokkende for større virksomheder.

Postini leverer blandt andet netbaserede sikkerhedstjenester samt arkiveringstjenester til blandt andet e-mails.

Selskabet har i dag omkring 35.000 virksomhedskunder og 10 millioner brugere spredt over hele kloden.

Google vil bruge firmaets teknologi til at forbedre sikkerheden og tilpasningsfunktionerne i Google Apps.

Gulerod til de store firmaer

I følge Google benytter i omegnen af 100.000 mindre virksomheder i dag Google Apps, men selskabet indrømmer, at de større firmaer har været meget afventende med at tage tjenesten i brug.

Det skyldes primært sikkerheds- og tilpasningsproblematikken.

Milliardopkøbet af Postini skal nu bidrage til at få hul på bylden, så de store selskaber også melder sig under fanerne.

Ind på Microsofts jagtmarker

Kunder som benytter Google Apps vil kunne bruge Postini til at scanne og kryptere e-mails samt til at arkivere beskeder til blandt andet juridiske formål.

Aftalen forventes, at være i skabet i løbet af tredje kvartal i år. Postini fortsætter som et datterselskab under eget navn og vil fortsat betjene sine egne kunder samt stå for udviklingen af nye Postini-produkter.

Med opkøbet tager Google et solidt skridt ind på erhvervsmarkedet, hvilket samtidig er et skridt ind på Microsofts jagtmarker.

Kampen skærpes desuden af, at Google har planer om at tilføje endnu flere applikationer til Google Apps i fremtiden.

I dag inkluderer Google Apps programmer til blandt andet e-mail, kalender, tekstbehandling og regneark.

Annonce

Annonceindlæg fra Netic

Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse